23948sdkhjf

Plads til hele talentet

Den økonomiske opvågning i Kina og Asien i det hele taget har sat gang i store understrømme i verdensøkonomien og trækker en masse med sig. Men det er jo ingen selvfølge, at man bliver en del af en sådan udvikling. Dansk søfart høster frugten af mange års indsats og tradition for at være på pletten, når tingene sker. At se mulighederne og skride til handling på det rigtige tidspunkt.

Det er en evne, som går igen på transportområdet i det hele taget. Vi ser virksomheder som DSV løfte sig op til at blive en af de helt store spillere, vi ser vognmandsvirksomheder, der dygtigt griber chancen, når den er der frem for blot at gøre det, man altid har gjort. Samtidig ser vi havne og lufthavne markere sig som moderne aktører, der støtter op om erhvervenes aktiviteter. Alt imens regeringen gør sit til at fastholde nogle fornuftige rammer for erhvervenes virke.

Vi ved ikke, hvornår vi igen får så fine betingelser. Og derfor er det nu, der skal gang i overvejelserne og nytænkningen rundt omkring i virksomhederne. Hvordan kommer vi videre med næste skridt? Hvordan sikrer vi fremtiden? Man skal smede, mens jernet er varmt ? og samtidig skal man gøre det rigtige.

Det kræver både viden, handlekraft og talent. Men er det ikke netop, hvad transportbranchen er berømt for!

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142