Terrorens pris
Terrorsikring har siden 60?erne, hvor flykapringer ramte luftfarten, kostet transportsektoren dyrt. Senest med de omfattende krav til havnesikring, der krævede investeringer i omegnen af 140 millioner kroner og anslået 40 millioner kroner i årlig drift.
Men skal man tro en dyster spådom fra formanden for de tyske engros og Udenrigshandelsselskaber Anton F. Börner, så vil terrorsikring i løbet af tre til fem år udgøre op mod 10 procent af de samlede transportomkostninger på verdensplan.
Det svarer til ? 100 mia. årligt.
Hos Danske Havne tvivler sekretariatsleder Tom Elmer Christensen på, at det går så galt.
- Men jeg vil ikke afvise det. I USA har den største terminaloperatør allerede anskaffet sine egne containerscannere. Det er både røntgen-scannere, som dem Toldvæsnet har bestilt herhjemme og atomscannere, der kan opdage uran og plutonium. Hvis det bliver en konkurrenceparameter i branchen, så andre terminaloperatører tvinges til at investere i den slags, vil det blive sindssygt dyrt, fordi USA sætter standarderne for den globale containertrafik, erkender Tom Elmer Christensen.
LandevejHos Dansk Transport & Logistik er direktør Erik Østergaard også skeptisk over for Anton Börners spådom.
- Det er alt for tidligt at sige noget om, hvor dyrt det bliver. Der er ingen tvivl om, at også landevejstransporten vil opleve øgede omkostninger til terrorsikring. Men det er vigtigt, at man bevarer en pragmatisk tilgang til problemet. Hvis man binder transporterhvervet ind i så tunge processer, at det går ud over mobiliteten, så går det ikke kun ud over transportvirksomhederne, men truer væksten i samfundet som helhed, siger Erik Østergaard.
Med en frisk fortid i rederibranchen har Erik Østergaard et indgående kendskab til de skrappe krav, som blev indført for havne og skibe i ISPS-koden. Han advarer mod at overføre regelsættet fra søfarten til landevej.
- Havnene er afgrænsede områder, og skibe er som regel på søen i flere dage mellem havneanløbene. Det er en helt anden type operation, når vi taler lastbiler. De standser flere gange i løbet af en arbejdsdag på vidt forskellige steder og kan umuligt overvåges på samme måde, fastslår Erik Østergaard.
Han nævner færgeruterne som et eksempel på, at den høje frekvens udelukker en kontrol, som der kræves på oversøisk containertrafik.
- Færgerne har netop fået en undtagelsesbestemmelse i ISPS-reglerne. Det gælder om at bevare den sunde fornuft, og skabe regler, der er praktisk gennemførlige og anvendelige, siger Erik Østergaard.
Tom Elmer Christensen er enig.
- Det er nødvendigt at beholde begge ben på jorden. Terrorfrygten må ikke lamme samfundet og det gælder naturligvis også transporten. Man skal være opmærksom på, at alle de nye sikkerhedsforanstaltninger på havnene, der naturligvis har en præventiv virkning, ikke har ført til fund af våben eller andet kriminelt gods til dato, siger Tom Elmer Christensen.
-----