23948sdkhjf

Kursrekord på DSV efter halvårsresultat

Med tal på den rigtige side af egne og analytikernes forventninger, slog DSV-aktien kursrekord.

Aktien er handlet til kurs 594, hvilket er dobbelt så meget, som det laveste aktien er handlet til inden for det seneste år og knap 40 procent over aktiekursen for seks måneder siden.

Koncernen præsenterede et resultat før skat på 481 mio. kr. og et resultat af primær drift (EBIT) på 515 mio. kroner.

Omsætningen nåede 10,68 mia. kroner, mod 8,62 mia. kroner i første halvår 2004. Renset for køb og salg af virksomheder og kursudsving svarer det til en omsætningsfremgang på 8,8 procent. Den organiske vækst repræsenterer en omsætningsstigning på 868 mio. kroner.

Omsætningen var 36 mio. over det opjusterede budget.


Road Divsion

Road divisionen udgør stadig tre fjerdedel af koncernens omsætning. Road nåede en omsætning på nær ved 7,9 mia. kroner i første halvår, hvilket ligger godt 20 mio. over budget. I samme periode sidste år omsatte divisionen for 6,5 mia. kroner.

Alle lande opfylder eller ligger over budgetmålene. Særligt UK trækker opad, fordi en række tabsgivende kontrakter er bragt til ophør.

Danmark udviser forsat god vækst med fire procent set i forhold til sidste år.

Koncerndirektør Kurt K. Larsen vurderede på investorkonferencen efter offentliggørelsen af rengskabet, at vækstmulighederne i Danmark langtfra er udtømte og forventede, at EBITA-margin kunne fastholdes eller endda forbedres fra de nuværende 5, 7 procent.

Sverige, der tidligere har voldt koncernen hovedbrud, ligger betydeligt bedre end sidste år og lidt over budget. EBITA-margin er øget fra 2 til 3 procent.

Norge har præsteret en vækst på 10 procent. Det er en fremgang der især skyldes vækst på indenrigstrafikkerne. Der er tale om et område hvor DSV hidtil har stået svagt, og som Kurt K. Larsen forventer vil vokse yderligere i de kommende år.

I Finland er integrationen mellem national og international trafik endeligt gennemført, og omsætningen er øget fra 333 mio. kroner til 510 mio. kroner.

UK holder budget og er blevet ?good business? efter ophøret af tabsgivende aktiviteter.

Kurt K. Larsen betegnede EBITA-marginen på 3,1 procent mod 2 procent sidste år som meget tilfredsstillende og forventer endnu bedre indtjening i de kommende år.

- Vi forventer ikke at foretage opkøb i UK, medmindre vi finder en meget attraktiv virksomhed. Vi forventer først og fremmest organisk vækst i UK, sagde Kurt K. Larsen.

Halvårsregnskabet afslørede, at DSV?s tyske aktiviteter endelig er kommet i sort. Ebita-margin er beskedne 1 procent mod et minus en sidste år. Men landet ligger igen lidt under budget.

- Tyskland skal og vil vi blive bedre i de kommende år. Vi omstrukturerer efter dansk mønster, hvor vi samler en række administrative funktioner et sted, og det giver nogle synergier. Tyskland vil formentlig komme op på indtjeningsmæssigt niveau med Skandinavien i løbet af to til tre år, sagde Kurt K. Larsen.

Omsætningen i Benelux-landene er øget med godt 10 procent. Holland er bragt på ret kurs og Belgien har præsteret Road Divisionens højeste EBITA-margin på 9,7 procent.

Frankrig, der også har voldt DSV-koncernen mange kvaler, ligger på budget. Driftsresultatet er fortsat svagt, men holder også budget. EBITA-margin ligger på 0,7 procent.

De baltiske lande og Polen udviser fortsat fine vækstrater. Det gælder også ? om end i mindre grad ? Tjekkiet, Slovakiet og Rusland.

Air & sea

Air & Sea Divisionen realiserede en omsætning på nær ved 2,7 mia. kroner i 1. halvår.

En fremgang mere end en halv milliard.

- To tredjedele af væksten i Air & Sea skyldes organisk vækst, siger Kurt K. Larsen.

Divisonens traditionelle duks, USA, må denne gang se sig henvist til en tredjeplads af selskaberne i Hong Kong og Kina, når det gælder EBITA-margin.

Begge ?kinesiske? selskaber nåede en margin på 10 procent, mens USA kun nåede 9,9 procent. USA repræsenterer dog en omsætning (716 mio. kroner), der er nær ved tre gange større end de to kinesiske selskaber tilsammen.

Det danske selskab omsatte for 698 mio. kroner, hvortil kommer Projekt-afdelingens omsætning på 217 mio. kroner. EBITA-margin ligger her på 4,9 procent (Projekt dog 4,1 procent).

Sverige, Norge og Finland leverer alle pæne til flotte tal til regnskabet med markant vækst i Sverige og Norge. Sidstnævnte dog delvis via opkøb. Finland halter dog noget efter de øvrige nordiske selskaber.

UK omsatte for 429 mio. kroner og nåede en EBITA-margin på 3,5 procent.

I Tyskland ? hvor resultatet alene skyldes opkøbet af J.H. Bachmann-koncernen (dog kun for juni måned) nåede omsætningen 115 mio. kroner.

DSV?s koncernledelse forventer store dynamiske effekter i Air & Sea Divisionen af købet af Bachmann og integrationen med de mange Bachmann kontorer på flere kontinenter.

Solutions

Solutions Divisionen, der leverer totale logistikløsninger, mere end fordoblede omsætningen til 432 mio. kroner.

Divisionen, der primært er aktiv i Skandinavien og Finland, ligger generelt på budget.

Men aktiviteterne i Sverige giver de eneste røde tal i halvårsregnskabet.

Sverige nåede den budgetterede omsætning og lidt til med 152 mio. kroner. Men resultatet af den primære drift endte med et minus på fem millioner kroner. Det er dog en forbedring i forhold til 1. halvår 2005 hvor underskuddet var på syv millioner kroner.

DSV-koncernen fremhæver, at efterspørgslen efter totallogistik er stigende.

- Solutions Divsionen yder også et vigtigt bidrag til aktiviteterne i Road Divisionen, fastslog Kurt K. Larsen.

DSV har i forbindelse med halvårsregnskabet varslet, at man forventer at tilbagekøbe aktier for op mod 400 mio. kroner i henhold til ?Safe Habour?-reglerne.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094