I Canada kører jernbanen ofte med containere stablet i højden i to lag - og ikke sjældent er der tale om de store 45-fods containere ? dem som ind i mellem giver længeproblemer i Europa, når de skal transporteres ad landevej.

I det hele taget transporteres meget af godset med jernbane i Canada, mens man sjæl-dent ser et passagertog i det vestlige Canada.

De store skovområder giver megen transport af både træ i rå form og som forarbejdet træ eller papir m.v.

Så canadierne har for længst indset, at det gælder om at kunne medbringe så meget gods som muligt pr. enhed.

Et standardvogntog i denne del af Canada er derfor i reglen en treakslet sættevognstræk-ker, der har tilkoblet et B-dobbelvogntog, som består af en treakslet trailer, med en sætte-vognsskammel i bagenden, hvor der er tilkoblet en to-akslet trailer.

Disse vogntog har en tilladt maksimal vogntogsvægt på 63,5 ton, og kører så godt som overalt. Selv den mindste benzintank i enhver lille by, får leveret sin benzin eller diesel med den slags vogntog ? og vejene er faktisk ikke større end i Danmark.

Alligevel går trafikken med de ca. 25 meter lange vogntog helt uproblematisk.

Også op gennem bjergkæden Rocky Mountain kører disse vogntog med deres tunge la-ster. Det fremgår klart, at her er det ikke altid sommer og tørt føre: For foden af mange bakker er der nemlig vigespor, hvor lastvognstogene kan køre ind og montere snekæder. Tilsvarende er der pladser til afmontering af snekæderne, når man er kommet op over top-pen.

Interessant nok er næsten alle nye lastvogne med lang snude. Man ser ikke mange nye frembyggede lastvogne. For de mere standardiserede vogntog så som kølevogne og boxtrailere, er der ofte tale om fireakslede trækkere, hvor den fjerde aksel er monteret lige bag førerhuset, og samtidig er de treakslede trailere alle med tvillinghjulsaksler. Desuden møder man mange nye trailere, der er forsynet med fire aksler.

I takt med, at man kommer over i provinsen Alberta og kører fra hovedstaden i provinsen Calgary og ned mod den amerikanske grænse, bliver modulvogntogene både større og længere. Og der er flere af dem.

På denne strækning er det faktisk ikke usædvanligt at se sættevognstog bestående af en trækker, to dollyer og tre korte trailere.

Tilsvarende kører der også vogntog, der er sammensat af en tre akslet trækker, en lang standardtrailer, der har tilkoblet en dolly, hvortil der yderligere er koblet en lang standard-trailer. Disse vogntog ligger nok med totallængder på omkring 33 ? 35 meter.

Derfor kunne man let forledes til at tro, at det der med belastning og vægttal er noget, man tager lidt afslappet på fra myndighedernes side. Men det er helt forkert.

Overalt, hvor der foregår transporter af tungt gods - også ude på mindre landeveje - har myndighederne vægtkontroller.

På de store highways ligger kontrolstationer, som de kendes fra Sverige. Faktisk ligner de dem, der ligger direkte ud til motorvejen nord for Helsingborg.

Og der er skiltning på vejene, der inden man når frem til kontrolstationerne, fortæller om chaufførerne enten skal køre ind og få kontrolleret akseltrykkene, eller om der i dette til-fælde ikke er bemanding på og derfor heller ingen kontrol.

Selv på Vancouver Island, hvor der transporteres mange store laster med rå tømmer, har myndighederne stillet vægte op in the midddle of no where, så man kan kontrollere de tunge lastvognstog, når de kommer ud fra skovvejene.

Kører man f.eks. med en hastighed på omkring 100 km i timen, så er det ikke udsæd-vanligt, at der kommer et fuldlastet lastvognstog på 63,5 ton og kører forbi.

Kører der to lastvogne side om side for at overhale, ja så kommer der bare ikke ?en eller anden vild personvognsbilist fra Højbjerg, som skal skynde sig til Odense? og skælder ud. Trafikken glider nemlig stort set med den samme hastighed for alle trafikkanter, og man venter pænt til der er overhalet færdigt.

Man fornemmer umiddelbart en anden respekt omkring lastvognschaufførerne og deres arbejde. Tilsyneladende er der nok større forståelse for at lastvognene ikke kører for at irritere, men fordi de udfører vigtigt transportarbejde i et moderne samfund, hvor handel og dermed også transport er en vigtig livsnerve.

Umiddelbart ser det ud til, at man i Canada har et ret afslappet forhold til brændstofpri-serne. I hvert fald er der ikke mange chauffører, som standser dieselmotoren, når de hol-der på en parkeringsplads f.eks. for at sove eller blot drikke kaffe.

Alligevel hører man hvordan alle klager over de højere oliepriser i hele det Nordamerikan-ske område, der dog ikke når op i nærheden af vores afgiftsplagede niveau i Danmark.

-----