23948sdkhjf

Logitrans A/S i samarbejde med konkurrent

Markedet for internt transportmateriel har været under stærkt pres i de seneste par år, og denne udvikling ser ud til at fortsætte. Det er derfor nødvendigt at se sig om efter nye muligheder, der kan skabe og fastholde vækst, lyder det fra Logitrans A/S, der producerer internt transportmateriel til mere end 50 lande verden over.

Selskabet har derfor netop indgået en aftale med en af verdens største producenter af internt transportmateriel men ønsker af konkurrencehensyn ikke at oplyse firmanavnet.

- Aftalen betyder for os, at vi skal producere rustfrie produkter for en af vores største konkurrenter, siger Henning Lyager, Salgs og Marketingchef, og fortsætter:

- Firmaet valgte at samarbejde med Logitrans, fordi vi har stor kompetence og viden inden for det rustfrie område, og fordi vi har kunnet tilpasse produktet efter kundens ønske. Men også fordi vi kan leve op til en fleksibel og hurtig levering.


Venter ikke prisfald

Logitrans fremstiller og sælger også de rustfrie produkter under eget navn på både det danske marked og eksportmarkedet, men denne aftale vil fordoble produktionen af rustfrie produkter og vil derved kunne give nogle produktionsmæssige fordele, fremhæver Logitrans;

- Vi forventer ikke, at det på sigt giver prisfald, fordi priserne på rustfrit materiale er steget mærkbart og fordi vi i forvejen er konkurrencedygtige, men det vil være med til at holde det nødvendige indtjeningsniveau, siger Henning Lyager.

Aftalen forventes at give Logitrans A/S en omsætningsstigning på 5-10 pct.

Rustfrie Logitrans produkter forhandles i Danmark af NP Trucks i Horsens og Roskilde.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078