Én ting er søkort at forstå, et andet skib at føre ? i hvert fald hvis søkortet er behæftet med fejl.

Mange af læserne har sikkert benyttet en netop opbrugt sommerferie til at sejle de danske farvande tyndt, og udover de sø- og erstatningsretlige aspekter, som denne artikel belyser, tror jeg, at overvejelserne om brugen af søkort kan give stof til efter-tanke i sejlerkredse.

Jeg tror også, at mange har den næsten urokkelige opfattelse, at det offentlige stort set ikke kan holdes ansvarlig for noget som helst, men heldigvis ? eller desværre ? alt efter hvilke briller man har på, er dette naturligvis langt fra tilfældet. At endda reg-lerne om produktansvar kan bringes i anvendelse overfor det offentlige, viser en sag, hvor Sø & Handelsretten afsagde dom her i sommer.

Det grundlæggende ved produktansvar er jo, at producenten eller i visse tilfælde den, der har videresolgt produktet, kan blive ansvarlig for de skader, produktet påfører andre genstande eller personer, og ansvaret adskiller sig allerede af den årsag fra det sædvanlige ansvar, som ofte behandles i disse spalter. Uden at gå i detaljer med produktansvarsreglerne skal dog anføres, at der i modsætning til den almindelige erstatningsret eksisterer en selvrisiko på kr. 4.000. Denne selvrisiko skal ikke fra-trækkes i erstatningen, hvis der også er ansvar efter de almindelige erstatningsreg-ler. Som det vil fremgå nedenfor, var dette ikke tilfældet i den omtalte sag.

Det, der endte med at blive en sag, startede den 22. 2001 k. ca. 11.30, hvor en lystsejler drog af sted fra Østerby Havn på Læsø for at sejle mod Anholt. Sejlbåden med det poetiske navn "Moars Ark? var en 34' Norship med en dybgang på 1,6 m.

Lystsejleren havde købt og anvendt Kort & Matrikelstyrelsens søkort nr. 101 i måle-stok 1:200.000 fra 1998, som særligt rettede sig til lystsejlere.

Moars Ark stævnede ud af havnen med kurs nord, indtil den var fri af de bundgarn, som var opstillet nordøst for havnen, og derefter lagdes kursen 80 grader øst, idet der blev navigeret mellem kortets dybdekurve for 2, henholdsvis 4 meter, og nær-mest ved den sidstnævnte markering. Fartøjet stødte imidlertid på nogle sten og grundstødte på et sted sydvest for Engelskmandsbanke, hvor der trods søkortets ud-visende kun var 1,5 meter dybde, og hvor der ikke var markeret sten. Båden blev med assistance fra Redningsstation Østerby trukket fri. Den var sprunget læk og måtte på værft, hvor den siden blev repareret.

Det omtalte søkort var udgivet i 1998 af Kort & Matrikelstyrelsen på grundlag af en digitalisering af data i form af opmålinger, som i et vist omfang blev foretaget i slut-ningen af 1800-tallet. Disse opmålinger havde ligget til grund for et ældre analogt sø-kort i målestok 1:180.000, hvor udsnittet i 1992-versionen var anderledes.

Det analoge søkort fra 1992 angav mellem 2 og 4 meterlinierne en grund på 0,9 meter og et område med sten. Disse angivelser fandtes ikke på det digitale kort fra 1998. I bogen "Bag om søkortet", der var udgivet af Kort & Matrikelstyrelsen, tilrådes navigatøren at udvise stor forsigtighed ved sejlads tæt på grunde, idet navigatøren må regne med en vis tolerance for det i kortet viste lodskud afhængig af farvandsom-råde og opmålingsår. Om opmålingsnøjagtigheden for opmålinger fra 1829-1953 an-føres i samme værk, at der langt fra har været fuld dækning af havbunden, datanøj-agtighed og fuldstændighed var ringe, og der kunne derfor forekomme objekter på havbunden, der ikke var vist i søkortet, men som alligevel kunne være til fare for sej-ladsen.

Bogen "Den Danske Havnelods", som er udgivet af Kort & Matrikelstyrelsen, og som navnlig retter sig til erhvervssejlere, angiver om Østerby Havn under overskriften "Afmærkning", at Lystønden på Engelskmandsbanke i pejling retvisende 191 [grader] markerer indsejlingen til havnen mod grundene mos [øst]".

Bogen "Kommas Havnelods" ? som navnlig anvendes af lystsejlere, og som også lystsejleren i denne sag anvendte ? oplyser: "Anduves dag og nat. Nordre Rønner Fyr 7 sm WNW og Syrodde Vn 2 sm E for havnen samt en grøn lystønde på Rusmandsbanke vejleder ved anduvningen og Havnens Vn viser ind til molefyret i 127-192 [grader] ? Om dagen ? kan styres ind på Østerby Kirke i 125-175 [grader] ? Bundgarn på begge sider af havnen ?".

Lystsejleren fik opgjort skaderne til 233.191,70 kroner, og det var dette beløb, sej-lerens forsikringsselskab, der i første omgang havde betalt, krævede refunderet af Kort & Matrikelstyrelsen ved Sø & Handelsretten.

I retten forklarede Lystsejleren, som nu var 42 år, at han havde sejlet siden han var 12, og at han fik duelighedsbevis som 14-årig. Han havde været i den svenske skærgård og var sejlet til Østerby lørdag den 21. juli 2001 sammen med sin hustru og to børn på 12 og 14 år.

Søndag omkring kl. 11.30 sejlede de ud af havnen igen for at gå sydover med An-holt. Han sejlede først mod nord, og efter at have passeret bundgarnspælene en halv sømil ude på 5 m vand gik de 80 grader, dvs. næste øst. Han så ingen grund til at gå 1½ mil længere mod nord, idet de kun stak 1,6 m, og det derfor var forsvarligt at ligge indenfor 4 meterlinien. Han brugte ekkoloddet som rettesnor for, hvor de befandt sig. Der var fralandsvind og ingen sø. Pludselig "dykkede" dybden til 2,5 m, og han tænk-te, at der var noget galt og drejede mod bagbord, men inden de nåede rundt, ramte Moars Ark en kæmpesten med 6½-7 knob og stod så fast. Familien sad med ryggen mod skottet, og han selv blev holdt tilbage af styret, så de kom heldigvis ikke selv noget til ved grundstødningen.

Det var første gang, han havde været på Læsø. Han talt ikke med nogen om besej-lingsforholdene, der var ikke noget, som så mistænkeligt ud. Han brugte også sit sø-kort på CD-Rom og Kommas Havnelods. Bogen "Bag om Søkortet" havde han ikke set.

Kort & Matrikelstyrelsen udsendte straks efter grundstødningen en rettelse i Efterret-ning for Søfarende, og der skete også rettelser på nye kort.

En såkaldt statskartograf forklarede i retten, at et opmålingskort som dannede grundlag for kort nr. 101, byggede på opmålinger fra slutningen af 1800'tallet, og at angivelserne af sten ændredes til de internationale betegnelser, da man gik over til digitale kort, hvorfor man ikke kan vide, hvor mange sten der er, når der står R, idet R angiver en bundart, og ikke en enkelt sten.

Den analoge 1992-udgave af kort nr. 101 angiver en bund med mindstedybde på 0,9 m. Oplysningen om de 0,9 m er gået tabt i digitaliseringsprocessen. Man ændrede kortet til det internationale format, men lystsejlerne klagede over, at der manglede in-formation om 2 og 4 m kurverne. Derfor ændrede man kortets udformning, og det var i den forbindelse, a t man misse oplysningen om de 0,9 m og om det stenede områ-de.

Der er efter ulykken i denne sag kommet et kort over Læsø med en større målestok. Endvidere har man efter indberetningen om ulykken udsendt oplysning om disse dybder i Farvandsefterretninger og på Tekst TV, ligesom man har offentliggjort op-lysningen i Søkortrettelserne, hvor man efterfølgende også har ændret farveangivel-serne. Med den viden, som Kort & Matrikelstyrelsen havde, burde kurver på det kort 101, som lystsejleren havde købt, være trukket et andet sted

Prisen for de nye søkort i målestok 1:75.000 er 133 kroner, og dette svarer formentlig nogenlunde til prisen for det kort nr. 101, som lystsejleren havde købt og anvendt ved ulykken. "Det leverede søkort" på CD-rom kunne ikke leve op til nøjagtigheden af GPS og DGPS, og man advarer derfor imod at brug det til navigation. "Den Danske Havnelods" er en publikation fra Kort & Matrikelstyrelsen, der giver en tekstmæssig beskrivelse i forhold til et kort, og som supplerer kortets informationer.

Sø & Handelsretten startede med at henvise til, at angivelserne i "Den Danske Havnelods" navnlig rettede sig navnlig til erhvervsfartøjer, der typisk stikker dybere end lystsejlere, og det kunne efter omstændighederne være fuldt forsvarligt for lyst-sejlere at vælge en anden rute til og fra en havn end den, som angives i "Den Dan-ske Havnelods".

Det søkort nr. 101 fra 1998 som lystsejleren havde købt efter det oplyste for 133 kro-ner, og som han anvendte ved navigeringen, var udgivet af Kort & Matrikelstyrelsen med særligt henblik på lystsejlere.

Et søkort er et produkt, jf. produktansvarslovens § 3 og produktansvarsdirektivets ar-tikel 2. At Kort & Matrikelstyrelsen havde ophavsret til søkort og derfor kunne forbyde andre at eftergøre dem, kunne ikke fritage Kort & Matrikelstyrelsen for ansvar for de kort, som styrelsen selv bringer i omsætning mod betaling. Styrelser, som sælger de-res produkter til forbrugere mod betaling. må anses for at bringe disse produkter i omsætning som led i erhvervsvirksomhed, jf. produktansvarslovens § 4, skt. 1 og § 7, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med produktansvarsdirektivets artikel 3 og 7, nr. 3. Det var således uden betydning, om styrelsens indtægter dækkede udgifterne, eller om der var en offentlig interesse knyttet til varetagelsen af styrelsens opgaver.

EF-Domstolen har fastslået, at produktansvarsdirektivet fandt anvendelse også i til-fælde, hvor et defekt produkt indgik som en del af en tjenesteydelse, og at det for-hold, at et produkt var fremstillet med henblik på en konkret medicinsk ydelse, såle-des at patienten ikke ydere direkte vederlag herfor, idet ydelsen finansieres over skatten, ikke kan bevirke, at fremstillingen af produkterne mister sin erhvervsmæssi-ge karakter, jf. dom af 10. maj 2001 i sag C-203/99, Veedfald.

Retten fandt ikke, at forståelsen af de nævnte bestemmelser i produktansvarsdirekti-vet frembød fortolkningstvivl, som kunne begrunde forelæggelse for EF-Domstolen i medfør af EF-Traktatens artikel 234 (de danske domstole har som andre domstole i EU mulighed for at forelægge principielle spørgsmål for netop EF-Domstolen).

Efter indholdet af søkort nr. 101 fra 1998 var det efter rettens opfattelse forsvarligt af lystsejleren at vælge den sejlrute, som han valgte at sejle ad. Søkortets dybdekur-ver angav en dybde på denne rute på mellem 2 og 4 meter, og lystsejleren benyttede desuden ved sin navigering elektroniske hjælpemidler, som viste, at han holdt sig op ad 4 meter kurven. Der var derfor ikke udvist egen skyld.

Baggrunden for, at grunden på 0,9 meter og det stenede område ikke var med på søkort nr. 101 fra 1998, var efter statskartografens forklaring, at man ved digitalise-ringen af det ældre analoge søkort fra 1992 havde "mistet" disse oplysninger. Med den viden, Kort & Matrikelstyrelsen havde, burde kurverne på det kort nr. 101, som lystsejleren havde købt, efter statskartografens forklaring være trukket et andet sted. Det lagdes til grund, at dette søkort havde en defekt, jf. produktansvarslovens § 5, idet det ikke frembød den sikkerhed, som med rette kunne forventes.

Havde grunden på 0,9 meter og det stenede område, som var angivet i det analoge kort fra 1992, været angivet i det digitale kort fra 1998, som lystsejleren havde købt og anvendte, ville det derimod ikke have været tilrådeligt at sejle Moars Ark ad denne rute. Skaden havde derfor årsagssammenhæng med det defekte produkt, ligesom der forelå adekvans.

Kort & Matrikelstyrelsen skulle herefter på objektivt grundlag erstatte skaden, idet den var forårsaget af den defekt ved det søkort nr. 101 fra 1998, som Kort & Matri-kelstyrelsen havde produceret, jf. produktansvarslovens § 6. Der var enighed mellem parterne om den talmæssige opgørelse af skaden. Der skulle efter produktansvarslo-vens § 8, stk. 1 fradrages et beløb på 4.000 kroner.

Efter produktansvarslovens § 13 begrænsede loven imidlertid ikke skadelidtes ad-gang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt. Uanset at det i overensstemmelse med statskartografens forklaring lagdes til grund, at man ved digitaliseringen af det ældre analoge søkort fra 1992 havde "misset" op-lysningerne om grunden på 0,9 meter og det stenede område, og at kurverne, med den viden, som Kort & Matrikelstyrelsen havde, burde være trukket et andet sted, fandtes det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at Kort & Matrikelstyrelsen, der udgav søkort også til varetagelse af offentlige myndighedsopgaver, herved havde handlet så uagt-somt, at der var grundlag for at pålægge denne styrelse erstatningsansvar efter dansk rets almindelige regler og således uden fradrag af det nævnte beløb på 4.000 kroner ved tingsskade.

-----