EU-Kommission trækker maut-beslutning
EU vil tidligst godkende tyske planer om maut-kompensation efter det tyske valg er afsluttet og en nyvalgt regering er på plads i Berlin
De tyske vognmænd venter stadig på den lovede kompensation for motorvejsafgiften. Forbundsregeringen i Berlin har ganske vist et nyt forslag om maut-kompensation klar. Men det skal først godkendes i EU-Kommissionen, der kræver, at kompensationsordningen ikke virker konkurrenceforvridende.
Det præcise indhold af kompensationsordningen er ikke offentliggjort – da den tyske regering vil have grønt lys fra EU inden lovforslaget fremsættes i Forbundsdagen.
Men EU-Kommissionen vil ifølge flere kilder vente med at træffe beslutning om spørgsmålet til efter Forbundsdagsvalget i september.
Der er nemlig strid om kompensationsordningen mellem den rød-grønne regering og den borgerlige opposition, og Kommissionen vil ikke godkende et forslag, som så trækkes tilbage af en ny borgerlig trafikminister.
-----