23948sdkhjf

Rundt og rundt i Timring

Vognmand Ole Bredahl fyldte 40 og vognmandsfirmaet fyldte ti år

Vognmand Ole Bredahl fyldte 40 og vognmandsfirmaet fyldte ti år



Af Finn Bjerremand

Ole Bredahl Christensen, indehaver af Bredahl Transport i Timring, fyldte den 24. juli 40 år, og samme dag havde vognmandsfirmaet 10 års jubilæum.

Ole Bredahl startede tilbage i 1995 som vognmand, efter at han havde kørt som chauffør i en halv snes år. Sideløbende med vognmandsforretningen har Ole Bredahl også drevet landbrug i en del år. Men for to år siden blev landbruget afhændet.

I april måned i år påbegyndte den foretagsomme vognmand et nybyggeri af en godsterminal på ca. 1000 m2. Den nye terminal, der allerede er taget i brug, er blevet bygget på baggrund af nye transportopgaver med transport og distribution af brændsel i form af træprodukter fra Østeuropa til det danske marked.

Vognmanden udfører med sin vognpark vidt forskellige transportopgaver. Mest kendt er transporterne for et køkkenfirma, hvor Ole Bredahls lastvogne optræder i en tv-reklame. Transportopgaverne omfatter også specialtransport af meget store kolli mellem Danmark og Italien.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125