Kræver maut-kompensation
FDP vil styrke den tyske logistikbranche ved at fjerne konkurrencehandicap over for udenlandske konkurrenter
Det tyske liberale midterparti FDP har i et nyt partiprogram sat fokus på transportsektoren under overskriften â€Frihed kræver mobilitetâ€. Partiet fremhæver, at den tyske logistikbranche lider under konkurrenceforvridende arbejdsbetingelser i forhold til udenlandske transportvirksomheder.
Partiet lover i valgprogrammet, at man vil kompensere branchen for maut-byrden ved at sænke brændstofafgifterne.
FDP lover også realitetssans i stedet for ønskedrømme, når det gælder infrastrukturen og vil derfor øge investeringerne i udbygningen af vejnettet, fordi det er her 90 procent af person- og 70 procent af godstrafikken foregår.
-----