Stor leverance med Euro 5 motorer
Mercedes-forhandler Ejner Hessel A/S afleverer i dag fredag 10 stk. 1844 LS Euro 5 trækkere til Edv. Jensen A/S i Herning.
Lastbilerne er nogle af de første, der bliver leveret i Danmark med Euro 5 motor. Derudover er bilerne udstyret med bl.a. Megaspace førerhus med ståhøjde og flad gulvstand, samt klimaanlæg, som kan køle, selvom motoren ikke er i gang samt Telligent gearskifteautomatik og navigationssystem mm.
Motoren er en 12 L 435 HK med 6 cyl., som tilsættes ca. 3-5 pct. Ad-Blue fra separat 90 L tank, hvilket giver en distance på ca. 10.000 km pr. påfyldning af Ad-Blue.
Ejner Hessel påpeger, at besparelsen på den tyske vejskat, Maut’en, vil være på ca. kr.19.000,00 pr. år ved 100.000 km kørsel på de tyske motorveje med en bil med Euro 5 motor, hvor der med en Euro 4 motor kun vil være en besparelse på ca. kr. 6.000,00 pr. år ved samme kørestrækning.
Det er salgschef Frank Pedersen, Ejner Hessel, som har stået for salget.
-----