23948sdkhjf

Internationale danske vognmænd

11,4 pct. af de udenlandske lastbiler, der kører ind i Danmark, tilhører danske vognmænds udenlandske datterselskaber, fremgår det af ITD-tælling i uge 23

11,4 pct. af de udenlandske lastbiler, der kører ind i Danmark, tilhører danske vognmænds udenlandske datterselskaber, fremgår det af ITD-tælling i uge 23



Det svarer til mere end hver 9. af de udenlandske lastbiler, der passerer den dansk/tyske landgrænse i nordgående retning.

ITDs undersøgelse viser, at 13,5 pct. af de tyske biler tilhører datterselskaber ejet af danske vognmandsvirksomheder. For østbilerne er tallet 7,2 pct., mens de danskejede lastbiler på udenlandske plader udgør hele 26,4 pct. for alle øvrige nationaliteter bortset fra Skandinavien og Holland. I gennemsnit tilhører 11,4 pct. af de talte udenlandske lastbiler danske vognmandsvirksomheders datterselskaber i Europa, oplyser ITD, som tilføjer, at der i alt er registreret ca. 1500 danske lastbiler med udenlandske nummerplader.

Hver 11. af ITD’s medlemsvirksomheder har selskaber i udlandet med egne lastbiler. ITD’s medlemsvirksomheder har ca. 1.150 lastbiler indregistreret i udlandet. Ca. hver fjerde af ITD medlemmernes køretøjer indsat i international transport er indregistreret i udlandet.

- ITD’s undersøgelse viser, at internationaliseringen for alvor er slået igennem i transportbranchen. En stor del af ITD’s medlemmer følger kunderne til udlandet og udnytter mulighederne for at minimere omkostningerne og optimere logistikken og chaufføranvendelsen, udtaler ITD’s formand direktør Mogens Therkelsen, H.P. Therkelsen A/S og påpeger, at den fremgang, som tyske og østeuropæiske lastbiler har haft i transporten til og fra Danmark, til dels skyldes danske lastbiler på udenlandske plader.

- Danske vognmænds stigende anvendelse af udenlandske underleverandører bidrager også til udviklingen. siger Mogens Therkelsen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079