Konjunkturfremgang
Samtidig viser ITDs nye konjunkturindeks, at 8.192 lastbiler hvert døgn i 2. kvartal passerede Øresund, Femern Bælt og grænsen mellem Danmark og Tyskland.
Det er en stigning i trafikken på 2,2 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Den samlede lastbiltrafik til og fra Danmark (inklusive den seneste færgestatistik for Kattegat og Skagerrak-ruterne fra 1. kvartal 2005) steg med 5,3 pct. fra 1. kvartal 2004 til 1. kvartal 2005, oplyser ITD
Fra 1. kvartal 2005 til 2. kvartal 2005 er lastbiltrafikken på den dansk-tyske landgrænse, på Scandlines A/S’ færgeruter på Øresund og Femern Bælt samt på Øresundsbroen steget med 3,6 pct. Det er set over det seneste år en stigning på 2,2 pct.
Dansk indregistrerede lastbiler udgjorde i 2. kvartal 2005 30,4 pct. af trafikken over landegrænsen og Scandline A/S’ færgeruter over Øresund og Femern Bælt.
Der har været et fald på 9,8 procentpoint i den danske andel i løbet af det seneste år, det vil sige fra 2. kvartal 2004. Den tyske andel er steget med 5,2 procentpoint det seneste år til i 2. kvartal 2005 at udgøre 34,3 pct., mens andelen af østeuropæisk indregistrerede lastbiler steg fra 1. kvartal 2005 til 2. kvartal 2005 med 0,8 procentpoint og nu udgør nu 14,6 pct. af den talte trafik.
-----