23948sdkhjf

Københavnsk miljøzone ikke død

Justitsminister Lene Espersen ønsker mindre miljøzone i København

Justitsminister Lene Espersen ønsker mindre miljøzone i København



Miljøzoneforsøget i København fik ikke en dødsdom, da justitsminister Lene Espersen for nyligt afviste Københavns Kommunes ansøgning. Kommunens forslag var bare alt for omfattende med store økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

- Modellen om at indføre miljøzoner i København er for ambitiøs. Derfor skal der indføres en ordning, der både er til gavn for miljøet, og som ikke er urimelig i forhold til erhvervslivet, udtalte justitsminister Lene Espersen torsdag, da hun var samråd om sagen i Folketingets miljøudvalg.

Justitsministeren begrundede afslaget, med at de omkostninger som miljøzoneforsøget ville påføre transporterhvervet var så store, at det vil være i strid med lovgivningen om ekspropriation.

Hun fastslog, at ideen med miljøzoner i København langt fra var lagt i graven. Embedsmænd arbejder nu på at finde en løsning på de juridiske og praktiske problemer. Ministeren ønskede dog ikke at sætte en dato på indførelsen af miljøzoner over for miljøudvalget.

I DTL er man tilfreds med justitsministerens udmelding.

- Indførelse af miljøzoner forudsætter, at de ejendomsretlige forhold er i orden, og det fremgår klart af udmeldingen fra justitsministeren. Lige så vigtigt er det, at København eller for så vidt andre danske byer ikke indfører deres egen miljøzone med hver deres – i værste fald modstridende - krav til partikelfiltre. Ellers ender vi i det rene miljøzone- og partikelfilteranarki. For DTL vil det optimale være at finde frem til en fælles europæisk løsning, udtaler adm. direktør Erik Østergaard, DTL.

Dansk Transport & Logistik har allerede taget hul på dialogen om et revideret miljøzoneforsøg i København og har taget kontakt til Københavns Kommunes bygge- og teknikborgmester Søren Pind, hvor man tilbyder aktiv dialog om en brugbar løsning.

- Det er væsentligt at få opstillet både fornuftige rammer og de nærmere betingelser for et forsøg med en miljøzone. Det gælder især udformningen af en effektiv og helt nødvendig kontrol og dermed sikring mod konkurrenceforvridning, udtaler Erik Østergaard ifølge organisationens hjemmeside.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065