23948sdkhjf

Danmark med i call center service

- Det betyder, at danske speditører får 24 timers adgang via fax og telefon til at gennemføre bookinger og reservationer med Lufthansa Cargo for sendinger op til 100 kg. Det er oftest lette, ukomplicerede og enkle sendinger, der dermed håndteres direkte over telefonen til vores call center, siger Michael Schoop, Lufthansa Cargo country manager i Danmark.

- Ved at flytte denne trafik over til vores call center kan vi til gengæld fokusere vore ressourcer på at betjene speditører med forsendelser over 100 kg. Det er ofte forsendelser, der er mere krævende og komplekse og som kræver en fortsat tæt, direkte dialog mellem speditøren og Lufthansa Cargo. Call centeret vil gøre det muligt for os fortsat at yde den service, som markedet efterspørger og som gerne vil yde. Det er naturligvis, som alt andet i verden, et spørgsmål om ressourcer, og dem har vi dermed sikret ved anvendelse af call centeret.

Norge er allerede koblet på Lufthansa Cargo?s call center, og Sverige kommer med efter sommerferien. Der er således tale om en samlet løsning for Skandinavien.

Danmark går godt..

Michael Schoop melder samtidig om en god udvikling for Lufthansa Cargo i det danske marked.

- Vi har vel nu en markedsandel i det danske marked på omkring 12 procent i voluminer ? men endnu højere i omsætning. Det kan vi takke vores gode mix af produkter for, siger Michael Schoop. Vi klarer os godt i markedet for specialiserede fragtprodukter, og ikke mindst vores td.flash produkter sælger stærkt. Og det er hoveddrivkraften i vores omsætningsfremgang.

- Når det gælder general cargo, er vi i samme situation som alle vore konkurrenter: Vi skal kæmpe hårdt for vores produkt, og vi skal kæmpe om den sidste øre i prisen. Sådan er situation ? det er et benhårdt marked for alle, og konkurrencen er voldsom.

- Vi har, som markedet i øvrigt, bemærket, at markedet har været relativt fladt i 1. kvartal og 2. kvartal fik tilsvarende en tøvende start. Nu håber vi så på, at vi i lighed med andre år får en god juni måned med stærk trafik forud for den efterfølgende sommerferie, hvor alt går i stå, siger Michael Schoop.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063