Det er en lun dansk sommeraften på Køreteknisk Institut i Roskilde, hvor man trods smukt tørvejr garanteret kommer på glatis.

Et par håndfulde unge kvinder og mænd i kørekortsalderen, fordelt på to kurser, afprøver deres færdigheder bag rattet i det obligatoriske glatbanekursus, der kræves før styrebrevet er hjemme.

Og det er tydeligt, at de fleste får sig en aha-oplevelse.

Det gælder også for det tredje hold på glatbanen, selv om det består af garvede bilister. Glatbanekurset er arrangeret af DaimlerChrysler, der tilbyder deres kunder at købe praktisk glatbanekendskab i deres egen bil.

Men selv om flertallet af de ni kursusdeltagere er mænd, så udgør de to voksne kvinder en tankevækkende skæv kønsfordeling. De er nemlig de eneste deltagere på kurset, der er selv har besluttet, at de har brug for ny lærdom.

Seks af de mandlige kursister kommer fra Mercedes egen salgsorganisation og deltager først og fremmest for at få kendskab til det nyttige serviceprodukt, som den sikkerhedsbevidste koncern nu markedsfører til kunderne.

Det er ingen nyhed, at mænd vejer tungt i ulykkesstatistikkerne ude i trafikken.

Den skæve kønsfordeling på kurset giver en fæl mistanke om, at mænds evne til at stille spørgsmålstegn ved deres egne evner og uvaner bag rattet er markant dårligere end kvinders.

Det køretekniske kursus, som Mercedes udbyder, er opbygget som det obligatoriske glatbanekursus - tilføjet lidt ekstra teoretisk viden om Mercedes ESP-system, der hjælper chaufføren med at holde styr på køretøjet i ekstreme trafiksituationer.

Teoridelen varer omkring halvanden time, hvor instruktøren gennemgår både teknik og chaufførpsykologi. Gode chaufførvaner, så som at være fysisk og mentalt klar til at køre inden tændingsnøglen drejes, læse trafikken og huske at se langt frem, så potentielt farlige situationer opdages i god tid.

Dårlige chaufførvaner er f.eks. mobilsnak (med eller uden håndfri), betjening af navigationssystem, radio eller for den sags skyld fortæring af fødevarer eller tobaksrygning. Alt sammen ting der stjæler opmærksomhed fra chaufførjobbet, som kræver fuld opmærksomhed.

- Selv om ens mobiltelefon er håndfri, så er det ikke smart at køre bil, når man skal forklare chefen, hvorfor en stor ordre gik i vasken. Man har kun et job bag rattet, når man kører bil, og det er at køre bil, fastslår instruktøren Stig Bertelsen, der til dagligt er instruktør i Rigspolitiet.

Endelig gennemgår kurset de praktiske øvelser på det køretekniske anlæg og forbereder kursisterne på, hvordan køretøjet vil reagere.

ESP-teknikken bliver forklaret både af instruktøren og ved hjælp af en kort film fra Bosch, der har udviklet teknologien.

Transport-Tidende har lånt en Mercedes Sprinter 116CDI til kurset, mens det resterende van-felt udgøres af en Sprinter-bus med hæk lift, en ny Vito og en ældre Vito uden ESP. Resten kører i personbiler.

Handikapbussen styres af sygehjælper Pia Petersen, der til dagligt arbejder med psykisk handicappede.

- Det er en stor bil, og når man har ansvaret for andre mennesker, så er det rart at vide, hvad man skal og kan gøre. Glatbanekurset var ikke opfundet, da jeg tog kørekort og jeg har ønsket et sådant kursus længe, siger Pia Petersen, der ikke lægger skjul på, at hun er nervøs.

Buschauffør har været en del af hendes jobbeskrivelse siden 1998.

- Vi havde en Fiat-bus før og fik Sprinteren ved årsskiftet. Samtidig fik vi tilbuddet om det her kursus, og derfor slog jeg til, fortæller Pia Petersen.

Kursets anden kvindelige deltager er Herdis Dam, der bruger familiens Vito (modellen med forhjulstræk og uden ESP) til almindelig persontransport og godstransport i forbindelse med landbrugsdrift.

- Jeg er glad for vores Vito, som jeg syntes er nem at køre. Men sidste vinter oplevede jeg lidt problemer med at holde den på ret køl, nok fordi den kørte med forkerte dæk, siger Herdis Dam.

Dækkene er netop udskiftet med helårsdæk fra Continental, og det kan ses på glatbanen, hvor bilen klarer sig flot trods fraværet af ESP.

Alle øvelser starter med moderat hastighed, så føreren i ro og mag kan vænne sig til bilens og egne reaktioner, inden øvelsen gentages med stigende hastighed, indtil bilens eller chaufførens grænse er nået. Øvelserne indeholder momenter som opbremsning på lige vej, opbremsning i kurver og undvige manøvrer med og uden opbremsning. Øvelserne gennemføres naturligvis på både tørt og glat underlag.

Alt sammen under kyndig vejledning via walkie-talkie.

Kursisterne var alle særdeles positive ? og lidt lettede ? efter den praktiske del var forbi.

- Det er godt at alle nye bilister skal på det her kursus, men det ville være bedre hvis alle bilister skulle gennemgå det her med jævne mellemrum ? eksempelvis hvert tredje eller femte år, siger Pia Petersen.

En opfattelse, der får enstemmig tilslutning hos medkursisterne, der også er enige om at glatbanekurset både giver indsigt i og praktisk kendskab til hvordan man håndterer farlige situationer ude i trafikken, men også giver øget selvtillid og tiltro til bilens bremser og styretøj.

Generelt var kursisterne overraskede over, hvor hårdt bremserne skal behandles for at ABS-systemet virker optimalt.

ESP-systemet var i sagens natur mest aktivt på glat underlag, men gav også øget tillid til materiellet og ikke mindst tryghed.

- Det er meget godt, at læse om tingene, men hvis man ikke har prøvet det i praksis, så kan man godt blive forskrækket, når bilen pludselig bremser på et hjul. Det kan i værste fald få en til at reagere forkert i en skarp situation, siger instruktør Stig Bertelsen.

-----