Puder redder tankvogne
Tankbiler eller kølevogne, der kæntrer, slipper ofte fra ulykken med begrænsede skrammer. Men når lastvognen eller traileren skal bringes på ret køl, så medfører de traditionelle bjergningsmetoder ofte så store skader på køretøjet, at det må kasseres.
Derfor har Dansk Autohjælp (DAH) nu indført et bjærgningsværktøj, der er hentet i luftfartsindustrien. De oppustelige puder, der angiveligt kan fyldes med en almindelig støvsuger, lover både mere skånsom og sikker bjærgning ? især af tankmateriel, der ofte indeholder ADR-gods.
Dansk Autohjælp er gået ind i et samarbejde med HMK, Danmarks største opbygger og leverandør af tankvogne, om at finde den mest skånsomme måde at bjærge en tankvogn på.
De oppustelige puder lover tilmed billigere bjærgning i mange tilfælde, da de med fordel kan benyttes i stedet for en kran, der koster flere tusind kroner i timen. En bjærgning af en væltet tankvogn eller kølevogn med kran kan således nemt koste op mod 35.000 kroner eller mere. Noget som DAH lover puderne kan gøre langt billigere.
Mister bil ? og tidPuderne, som blandt andet bliver benyttet af Nato til at bjærge fly med, fylder i oppustet tilstand 1,5 x 1,5 x 1,5 meter, og på trods af at trykket i dem er ganske lavt ? max 0,5 bar ? kan de altså bjærge en tankbil, der kan veje helt op til 48 tons.
- Mange store transportvirksomheder er selvforsikrede og vil derfor have en åbenlys interesse i at bjærgningen kan udføres billigt og skånsomt. Bliver vognen ødelagt, mister de ikke bare den, men også den tid, der går med at få opbygget en ny.
Med pudeteknik kan Dansk Autohjælp ofte rejse en fyldt tankvogn så skånsomt, at den med få udbedringer kan komme på vejen igen, udtaler Morten Rosenlund, der er projekt- og uddannelsesleder i Dansk Autohjælp.
I nogle tilfælde kan man dog imidlertid ikke komme uden om en mobilkran eller en bjærgningsvogn.
Og hvornår det er bedst at bruge kran, vogn, puder eller en kombination af dem, vil DAH nu kortlægge sammen med HMK den 1. juni. En tankbil fra Statoil lægger karrosseri til en serie forsøg, hvor både puder, kran og bjærgningsvogn bliver taget i brug.
HMK vil fremover anbefale Dansk Autohjælps metode til bjærgning af deres tankvogne.
BjærgningskoordinatorerDAH uddanner nu de første ti ledere, som bjærgningskoordinatorer ved en stor redningsøvelse, der også inkluderer brandvæsenet, Beredskabsskolen i Aalborg.
Den nye uddannelse som bjærgningskoordinator er udviklet af EUC Vest og godkendt af både Undervisningsministeriet og Transporterhvervets UddannelsesRåd (TUR).
Dansk Autohjælps 10 ledere bliver de første i landet der kan smykke sig med titlen bjærgningskoordinatorer.
-----