23948sdkhjf

Fremgang selv om priserne er faldet

Fremgangen er klart tilstede, indrømmer Steen Møller, - men jeg maner alligevel til forsigtighed, for vi har været vidner til en udvikling, hvor bud- og kurérbranchens salgspriser er blevet halveret, mens omkostningerne er fordoblet, og det er sket i en tid, hvor hele transportbranchen - og ikke mindst dansk industri generelt ? er gået frem.

De priser, vi kan opnå i dag, er væsentligt lavere end de var for ti år siden, men til gengæld er det lykkedes os at øge virksomhedernes effektivitet markant, hvilket har været med til at sikre, at det som helhed i dag går branchen bemærkelsesværdigt godt.

- En af årsagerne til udviklingen, er efter min opfattelse, at der i de senere år er sket en segmentering inden for bud- og kurértjenesten. Det har resulteret i, at en del små og mindre velkonsoliderede virksomheder har forladt markedet og har givet bedre plads til de store operatører, som qua øget volumen nu oplever fremdrift, flot indtjening og i det hele taget en positiv og sund udvikling, som beskrevet i Købmandsstandens Oplysningsbureaus undersøgelse.

Det går godt, men?

- Men de faldende priser er ikke til at komme uden om. De er og bliver et stort problem for branchen, og jeg er bange for, at vi får det at mærke mere tydeligt i en ikke særligt fjern fremtid. Så mens jeg på den ene side kan bekræfte, at det går os godt i øjeblikket, så mener jeg også, man er nødt til at holde armene lidt i ro, når vi skuer fremad.

- I dag er der flere ting, der truer branchen, og selvom vi tjener penge, er det langt fra en guldrandet forretning, vi har med at gøre. Hvis salgspriserne var steget i takt med den generelle udvikling, og omkostningerne havde fulgt samme linje, så havde det været nemmere. Det er svært i dag, og jeg tror ikke, jeg turde starte op selv inden for bud- og kurértjenesten. Dertil er vilkårene for vanskelige.

GLS Danmark A/S, - det gamle Pakketrans ? ejer GLS Stafetten, der har 45 medarbejdere og samarbejder med 125 selvstændige vognmænd.

? Firmaet har haft en tilfredsstillende vækst i år og regner fortsat med en rimelig udvikling, oplyser Steen Møller. ? GLS Danmark A/S, der har 650 medarbejdere og 350 biler, håndterede i 2004 over 10.000.000 erhvervspakker, hvilket genererede et overskud før skat på 22 millioner kroner.

GLS Danmark A/S indgår i General Logistics Systems B.V., Amsterdam, der ejes af det engelske postvæsen, Royal Mail.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062