23948sdkhjf

Linde lancerer hurtig palletruck

Hastighed og sikkerhed vejer tungt i virksomheder, der håndterer pallegods. Det tager de nye Linde T 20/24 palletruck fra N.C. Nielsen højde for med en lang række mærkbare forbedringer. Bl.a. sikrer en kraftig 3kW AC motor, at palletruckene leverer markedets højeste tophastighed: 10 km/t med og uden last, fremhæver N.C. Nielsen, som forhandler Linde

Leverandøren oplyser, at de to nye Linde T20 og T24 palletruck - med kapacitet på henholdsvis 2000 og 2400 kg - bygger på erfaringer fra konkret palletruck-håndtering i 66 europæiske virksomheder.

- Ud over at levere markedets højeste tophastighed på 10 km/t præsterer de nye Linde T20/24 palletruck derfor også acceleration: En tom maskine når tophastigheden på blot 5 meter, påpeger N.C. Nielsen.

Funktionelt byder T20/24 palletruckene bl.a. på et nyudviklet hydraulisk støttehjul, som Linde har verdenspatent på. Via elektronik korrigerer støttehjulet automatisk for ujævnheder i underlaget og udligner krængninger i kurver. Det sikrer en stabil kørsel, hvor pallegodset står sikkert uanset sving, ujævnheder eller niveauforskelle i gulvet. Kombineres denne funktionalitet med velkendte Linde-fordele som bl.a. automatisk nedbremsning i kurver og ?progressiv servostyring? fuldendes billedet af en lethåndterbar og sikker maskine, lyder det fra Linde.

Energibesparende motor

En energisparende motorkonstruktion og kraftige batterityper sikrer, at de nye Linde T20/24 palletruck kan køre 2-holdsskift uden opladning.

- Samtidig gennemføres batteriskiftet hurtigt og uden besvær. Som standard er batteriet placeret vertikalt i et rum foran førerplatformen og kan ganske enkelt trækkes ud til siden ved opladning eller udskiftning, fortæller leverandøren, som også lancerer et helt nyt SP palletruckkoncept, der også fås i 2000 og 2400 kg varianter som et supplement til den klassiske T20/24 AP-mode. Med SP-konceptet introducerer Linde bl.a. en helt ny førerplatform beskyttet af stålforstærkede sikkerhedsskærme, en nyudviklet enhåndsbetjening kombineret med den ?ideelle position? - en 45° førerposition, der gør det muligt at fastholde overblikket i både frem- og baglænskørsel, uden at det er nødvendigt at dreje kroppen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063