Britisk fokus på eurovignetten
Den britiske transportminister ser sammenhæng mellem transport, vækst og beskæftigelse.
1. juli overtager Storbritannien EU-formandskabet efter Luxembourg. Den britiske transportminister Alistair Darling har allerede over for Europa-parlamentets transportudvalg løftet sløret for hvilke emner, der bliver prioriteret i de kommende seks måneder.
Alistair Darling lovede fokus på bedre kvalitet i ny lovgivning på transportområdet, samt revurdering af eksisterede regler. Han fremhævede også transportsektorens samfundsmæssige betydning og fastslog, at transportpolitikken skal kædes sammen med Lissabon-erklæringen om vækst og beskæftigelse.
Der er udsigt til, at det luxembourgske formandskabs bestræbelser for en fælles holdning i ministerrådet omkring eurovignetten vil bære frugt, når trafikministrene mødes i næste uge. Alistair Darling erkendte, at der stadig vil være problemer omkring vignetten, som kun kan løses i samarbejde med parlamentet, men lovede høj prioritet for indførelsen af fælles retningslinier for medlemslandenes opkrævning af vejafgifter.
-----