23948sdkhjf

Havnedirektiv ikke altafgørende

Mange effektive havne i Europa kan godt leve uden direktivet, mens mange andre har behov for at forbedre effektiviteten

Mange effektive havne i Europa kan godt leve uden direktivet, mens mange andre har behov for at forbedre effektiviteten



Under en høring forleden om EU's nye forslag til havnedirektiv påpegede formanden for havnenes europæiske organisation, ESPO, Giuliano Gallanti, at det er en misforståelse, at et direktiv er vigtigt for at få liberaliseret sektoren. Han sagde, at "friheden til at udføre tjenesteydelser allerede anvendes til fulde i havnene", og at "et direktiv skal være med til at sætte fælles regler for de områder, hvor denne grundlæggende frihed bliver begrænset."

ESPO er enig i, at der indføres procedurer i tilfælde med monopolisering som relaterer sig til teknisk-nautiske tjenesteydelser og i tilfælde, hvor offentlig støtte kan kvalificere til statsstøtte. Overordnet ser ESPO direktivet som et værktøj, der kan styrke havnemyndighedens position som katalysator af markedsprocessen og vogter af den generelle interesse i havnene. - Vi tror, at det aktuelle forslag fra EU Kommissionen kan blive ændret til en brugbar tekst, konkluderede Gallanti, - men kun hvis de fundamentale ændringer er lavet. Hvis dette skulle vise sig ikke at være muligt, bør man måske overveje en fuldstændig omskrivning af forslaget, sagde han.

Europa-parlamentet forventes at stemme om direktivforslaget ved førstebehandlingen i november eller december måned.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078