Bureaukrati bremser udbygning af containerterminaler
Containerredere, shippingindustri og havnemyndigheder kræver mere smidig sagsbehandling af terminaludvidelser i Europa
Væksten i den globale containertrafik har allerede afsløret flere alvorlige flaskehalse – især ved containerterminalerne på USA’s vestkyst. Men også europæiske havne er tæt på smertegrænsen
På en konference for terminaloperatører i Antwerpen, har repræsentanter for containerredere, shippingindustri og havnemyndigheder påvist en lang række eksempler på utåleligt høje bureaukratiske barrierer, der forsinker og fordyrer de nødvendige terminaludvidelser.
Deltagerne i TOC-konferencen fastslår, at en kraftig opstramning af procedurerne for planlægning og godkendelse af anlægsarbejder haster, hvis de europæiske havne ikke skal ende som alvorlige flaskehalse.
Samlet anslås det, at projekteringsomkostningerne på containerområdet i Europa udgør € 550 mio. alene i år – vel og mærke uden, der er taget så meget som et eneste spadestik.
-----