En drøm af et hængervogntog
Kvalitet og finish går forud for prisen hos Henry Møller i Fjelsø
Hængervogntog er efterhånden en uddøende race.
Det er udelukkende på specielle områder, at man gør brug af den type kombinationer. Trailervogntogene byder jo på mere fleksibilitet, fordi trækkeren hurtig kan koble traileren fra og køre ud og løse andre opgaver med en anden trailer.
Alligevel er der områder indenfor transportsektoren, hvor det er hensigtsmæssigt at an-vende forvogn- hængerkombinationer.
Det er først og fremmest ved kørsel på det nordlige udland, hvor man snildt kan udnytte den fulde vogntogsvægt og samtidig den lidt større ladplads. For det er klart, at der er me-re ladplads til rådighed i forhold til et almindeligt sættevognstog.
Henry Møllers nye vogntog har 14,92 meter lad til rådighed - altså ca. 1,30 meter mere end et trailervogntog. Alligevel er det svært for vognmændene altid at få honoreret ekstra-omkostningerne ved et hængervogntog, hvis man f.eks. kører på en ton-pris eller en km-pris.
Derfor kræver det som regel et vist transportbehov, som netop hængervogntoget kan ud-nyttesamtidig med, at man har fordelene ved kombinationen. Men det afholder dog ikke alle vognmænd fra at investere i hængervogntog.
Et godt eksempel på dette er vognmandsfirmaet Henry Møller A/S i Fjelsø, der før i tiden stort set udelukkende havde hængervogntog. I dag er det omvendt, og de seneste år har man blot haft et enkelt hængervogntog ud af flåden på 25 vogntog.
- Det ene vogntog stod dog for at skulle udskiftes, og så mente vi, at der måtte være be-skæftigelse til mindst ét hængervogntog siger Klaus Rafn fra vognmandsfirmaet i Fjelsø.
- Det har efterfølgende vist sig, at vi har fået mange gode transportforespørgsler, så vogn-toget kom i drift næsten inden det var helt færdigt, fordi kunderne ville have det.
Om det så giver basis for yderligere et hængervogntog vides endnu ikke.
Mærkerne var der ingen tvivl om: Det skulle være en treakslet Scania lastvogn med V8 motor og en komplet opbygning samt en treakslet påhængsvogn med tilsvarende opbyg-ning fra finske Närko.
Gode erfaringer
Det er nu over to år siden, at Henry Møller A/S, anskaffede sig de første fem Närko gar-dintrailere, og siden har vognmandsfirmaet sidste år yderligere fået leveret fem nye Närko gardintrailere. Så der er ingen tvivl om at de gode erfaringer med de finske produkter, samt tilfredshed med den danske leverandør Ib Boelslund, der også har leveret en spansk køletrailer af mærket SOR til vognmandsfirmaet i Fjelsø, er en kraftig medvirkende årsag til valget af opbygning og påhængsvogn.
- Derfor blev det også denne gang fra den finske producent, siger Klaus Rafn til Trans In-form.
- De leverede trailere har alle indfriet vore forventninger, og chaufførerne er meget glade for både at køre og arbejde med disse trailere, siger han.
Forvognen er leveret af Stiholt A/S i Aalborg. Den nye Scania er sammen med yderligere en ny Scania de to første lastvogne som Stiholt koncernen har leveret til vognmandsfir-maet i Fjelsø.
Klaus Rafn siger at han er meget imponeret over indsatsen hos Stiholt i Sæby, der lavede den sidste klargøring inden vognen blev sluppet ud på vejen.
Gennemtænkt til mindste detaljeEt nærmere kig på vogntoget viser, at opbygningen fra Närko er gennemtænkt til mindste detalje, og Klaus Rafn har haft en finger med på de områder, hvor der har været noget, som skulle overvejes en ekstra gang.
Hos Henry Møller A/S er det geografiske arbejdsområde Skandinavien, så køretøjerne er alle opbygget efter de gældende forhold. Det omfatter såvel kørsel i vinterføre en stor del af året som f.eks., at man kan laste træ i pakker samt opretstående papirruller og stålcoils og surre godset godt og forsvarligt fast i køretøjerne.
For at gøre det helt fuldendt, er der i dette vogntog også surringsøjer i midten, så man f.eks. kan laste træ i den ene side og andet gods i den anden side.
Et vigtigt udstyr som snekæder hænger i nærheden af de hjul, hvor de skal anvendes rundt på hele vogntoget. De ligger ikke bare inde i bunden af en værktøjskasse eller end-nu værre måske inde på gulvet i førerhuset - sådan som man ind i mellem oplever det på standardopbyggede trækkere, der er specificeret efter sydeuropæiske kørselsforhold.
I bagenderne af både forvogn og hænger, er bunden forstærket med en ekstra plade.
Det er for at modvirke slidtagen fra ramperne, der vil glide lidt frem og tilbage, når en truck f.eks. kører ind i ladet og vognens affjedring lige regulerer trykket.
Værktøjskasserne er et kapitel helt for sig. På venstre side af både forvogn og påhængs-vogn er der bygget skabe under ladet. Det er lavet rigtig flot, og så er der endda skuffer i nogen af skabene.
Mellem bagakslerne på påhængsvognen sidder i venstre side på typisk finsk vis et skab, der indeholder håndtag til hæve sænkefunktionen til luftaffjedringen samt vægtmanometer til belastningen. Sådan skal det bare være lavet. Den slags skal ikke sidde ude i snavset og saltet om vinteren.
Hvorfor skivebremser?Klaus Rafn siger til TransInform, at der denne gang sidder Michelin dæk på hele vognto-get. Det skyldes ikke utilfredshed med Bridgestone, som firmaet ellers i mange år har be-nyttet som det foretrukne dækmærke.
- Det har været lidt vanskeligt at få leveret de ønskede dæktyper fra Bridgestone, og man bør jo nok have flere leverandører på det område, så nu prøvekører vi Michelin-dækkene siger Klaus Rafn.
Når det gælder bremser er der nok nogen, som vil spørge, hvorfor der er valgt skivebrem-ser. Det er der en god forklaring på.
Klaus Rafn fortæller, at de første Närko-trailere, der har BPW aksler med skivebremser, nu har kørt i næsten to et halvt år og aldrig har givet anledning til problemer.
- Vi har udelukkende gode erfaringer, og de kan altid bremse, når de skal til syn. Ofte bremser de 60 procent endog helt op til 62 pct.
Klaus Rafn siger dog jævnligt til chaufførerne, at de skal huske at benytte bremserne og ikke blot anvende retarder.
Ordentligt lysDa vognmandsfirmaet var til syn med det flotte vogntog fik man dog ikke blot roser. Der blev også uddelt tidsler, fordi der er for meget lys på bagenderne på både forvogn og hænger - efter den almindelige EU-bureaukratiske opfattelse.
For lastvognsfolk, der kører på det nordlige udland, er det helt almindeligt med et ordent-ligt baglys, der også kan ses i kraftigt snevejr. Baglys som på Närkos bagender er med til at undgå ulykker.
Det er nok ikke tilfældigt at man ser gennem fingrene med den slags "EU-pjat" blandt myndighederne i Sverige og Finland.
-----