23948sdkhjf

Stor interesse for Scanias konkurrence

Tredje runde i chaufførkonkurrencen "Young European Truck Driver 2005" afviklet i Aabenraa - i alt 450 yngre danske chauffører er med på landsplan

Tredje runde i chaufførkonkurrencen "Young European Truck Driver 2005" afviklet i Aabenraa - i alt 450 yngre danske chauffører er med på landsplan



Scania Biler A/S afviklede i weekenden den tredje af i alt seks regionale runder i Scanias landsdækkende chaufførkonkurrence "Young European Truck Driver 2005" på EUC Syd's nye center for transportuddannelse i Aabenraa. 12 unge lastbilchauffører dystede i teori og praktiske prøver i lastbilkørsel, der havde den 30-årige chauffør Jesper Zoega fra Sønderborg som vinde foran den 25-årige chauffør Jens Lindstrøm fra Skjærbæk. Tredjepladsen gik til den 34-årige chauffør Glenn Nielsen fra Sønderborg.

De 12 chauffører havde kvalificeret sig til chaufførkonkurrencen i Aabenraa gennem en teorirunde med spørgsmål om bl.a. færdselsregler, lastbilteori, surringsteknik, køre/hviletids-bestemmelser m.m. På EUC Syd's anlæg i Aabenraa ventede der deltagerne endnu en teoriprøve efterfulgt af manøvrekørsel på en vanskelig "forhindringsbane" samt økonomikørsel i normal trafik med fuldt lastede sættevogntog på 40 tons totalvægt, fortæller Scania.


Går videre

Som nr. 1 og 2 i den lokale konkurrence i Aabenraa har Jesper Zoega og Jens Lindstrøm begge kvalificeret sig til den danske finale i Scania "Young European Truck Driver 2005", mens Glenn Nielsen er reserve i finalen, som afvikles i slutningen af juni.

Her skal chaufførerne møde de bedste chauffører fra de øvrige fem regionale konkurrencer, der afvikles rundt omkring hos de danske Scania-forhandlere. Vinderen af den danske finale går videre til den internationale finale, som afvikles til september på Scania-fabrikken i Sverige.

I Danmark har mere end 450 chauffører tilmeldt sig konkurrencen, og på europæisk plan dyster ca. 12.000 chauffører i Scania "Young European Truck Driver 2005".

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063