Udflagning og etablering i udlandet er op i tiden - men man skal se sig godt for, måske skal man også en dag flage hjem igen - Finans Nord's konference viste van-skelighederne men også, hvordan det kan lade sig gøre

- Havde de kendt alle forhindringerne i forvejen, var de ikke kommet i gang i udlandet med etablering af egen afdeling

Det sagde revisor Kaj Glochau, KPMG på en konference, som Finans Nord arrangerede i Kolding for nylig.

Temaet var udflagning og etablering af udenlandske datterselskaber. Et meget vigtigt te-ma, der er meget oppe i tiden.

Når man flager ud og etablerer sig i udlandet er det bestemt ikke uvæsentligt hvordan man gør det. For en dag skal man måske flage hjem igen. Den situation er der flere vogn-mænd, som kan nikke genkendende til. De er nemlig flaget hjem fra Luxembourg efter nogle år.

For nogen har det en knap så nem opgave at få hele kapitalen med sig hjem. Og nogle af de danske virksomheder, der er flaget ud og som har været igennem hele den langsom-melige proces det kan være at etablere en ny virksomhed i udlandet, kendte ikke til alle forhindringerne inden de startede.

Det har betydet, at de blot har taget udfordringen op hver gang der er kommet en ny for-hindring.

Som Kaj Glochau sagde det: De satsede, de gjorde det, og det lykkedes.

Inden man flager ud, skal man også kigge på forhold så som: hvordan er det få udstedt tilladelser i det land man vælger? Er der restriktioner på cabotagekørsel i andre lande? Hvordan er omkostningsstrukturen? Hvad med forhold som inflation og vækst?

Og er det udelukkende på grund af omkostningsbesparelser man vil flage ud. Eller er det fordi man følger en eller flere kunder ud til det pågældende område. Hvordan er placerin-gen i forhold til hele nettet af ruter ud i verden.

Når man har tænkt over det, er der flere spørgsmål at tage stilling til omkring selve opret-telsen af et firma i udlandet. Hvordan skal strukturen være, hvordan skal det finansieres? Skal det være med leasede køretøjer eller egne køretøjer?

Vælger man at bruge køretøjer fra det danske moderselskab og dermed sælge dem til det udenlandske firma, risikerer man let, at skattevæsenet dukker op, fordi køretøjerne skal sælges til markedsværdi, og så er der også risiko for, at der ligger en skat og venter.

Hvem skal drive det pågældende firma i udlandet. Skal man måske benytte en joint ventu-re løsning, hvor en lokal medarbejder eller et lokalt firma indgår i et samarbejde.

Hvor skal det økonomiske drives fra? For det er jo rart at pengene kommer hjem til Dan-mark, så de ikke går i de forkerte lommer undervejs.

Og når man engang skal flage tilbage til Danmark er det også vigtigt, at man f.eks kan få sin kapital med sig hjem. Her er der ofte vældige bureaukratiske problemer

Et forhold man virkelig skal være opmærksom på, er alle de regler, som man ikke kan læ-se om nogen steder. Det kan være uskrevne regler, som gælder lokalt, og som ofte kan være en meget hård nød at knække.

Det, som man kan læse sig til, kan man også tage sine forholdsregler over for på forhånd i modsætning til de udskrevne regler. Derfor er det ofte godt at være flere sammen om etablering af en virksomhed i et land, som man ikke har været i tidligere, konkluderede Kaj Glochau på konferencen.

Konferencen indeholdt også et indlæg af exam. Erhvervsassurandør Frode Christensen fra Codan Forsikring i Aalborg.

Han kom ind på, hvad Codan Forsikring kan tilbyde i forhold til det at udflage sin vogn-mandsvirksomhed.

I den slags situationer har man også brug for at danne sig et overblik over, hvordan trus-selsbilledet ser ud for virksomheden. Hvordan er risiciene på stedet? Hvordan sikrer man sig, at firmaet får gode chauffører ansat. Det er jo alfa og omega i et land, hvor man må-ske ikke en gang behersker sproget.

Frode Christensen lagde stor vægt på chaufføruddannelsen og hvilke regler, der er blevet indskærpet over for chaufføren ved ansættelsen og hvilke sikkerhedsinstruktioner, chauf-føren er blevet bekendt med.

På uddannelsessiden fokuseres der også på glatførerkursus, bremseteknik, køreteknik og brug af lastbilsimulator i uddannelsessituationen.

Advokat Anders Hedetoft fra advokatfirmaet DELACOUR kom i sit indlæg ind på forholde-ne omkring det juridiske ved etablering af en virksomhed i et østland og i Tyskland. Han påpegede bl.a., at man bør gøre op med sig selv inden man etablerer sig, om man kan overtage et bestående firma, eller om man skal etablere noget nyt.

Advokaten gennemgik også de forskellige landes regler for udstedelse af tilladelser til godstransport. Et område der har stor betydning. I nogle af landene er det ret billigt at få udstedt en vognmandstilladelse, hvor det i andre lande er en bekostelig affære. Anders Hedetoft slog også fast, at det er billigst at få juridisk bistand af danske advokatfirmaer, og han anbefalede, at man ser sig godt for og spørger, hvad den juridiske bistand koster, in-den man lader en udenlandsk advokat gå i gang med en opgave.

Også ITDs formand, direktør Mogens Therkelsen HPT A/S, havde et indlæg på konferen-cen. Han slog hårdt på vigtigheden af at være langt fremme med i vognmandsvirksomhe-derne med IT.

- Det er en meget vigtig faktor i fremtidens transportvirksomhed, sagde Mogens Therkel-sen til forsamlingen.

I hans egen virksomhed anvender man et flådestyringssystem, der både holder øje med trailerne og trækkerne, ligesom der er kontrol på dørene i kølevognene.

- Med flådestyringssystemet har vi fået mindre stres både ude hos chaufførerne og i admi-nistrationen, og det giver en mere rolig arbejdsdag i virksomheden. Samtidig kan vi hele tiden holde kunderne informeret med relevante informationer om, hvor godset befinder sig, sagde han og slog fast omkring udflagning og globalisering:

- De danske vognmænd skal ikke være bange for udfordringerne. I mange årtier har dan-ske vognmænd ikke været vant til at få høje fragtrater på det internationale transportmar-ked. Trods det har de alligevel gjort sig tydelig bemærket internationalt, også indenfor ca-botage kørsel. Det viser tydeligt, at danske vognmænd er vant til en konkurrencemæssigt hård situation.

- Vi skal nok klare os i den fremtidige globalisering, og danske vognmænd har også bag-landet i orden, sagde Mogens Therkelsen, som dog advarede:

- Det kan være dyrt at flage ud udelukkende for at kunne benytte billigere chauffører, med dårlige sprogkundskaber og manglende kompetence. Vi har set dårlige eksempler på den slags. Man skal jo ikke være blind over for at visse danske kunder nægter at laste lastvog-ne med chauffører, som ikke behersker mindst danske eller tysk.

- Så hjælper det jo ikke at man har en lav chaufføromkostning, sagde han.

-----