23948sdkhjf

Ingen vej tilbage

Fluen trippede rundt i vindueskarmen i vognmandens kontor og vidste ikke rigtigt, hvad den skulle gøre. Nu har fluer ikke nogen særlig lang planlægningshorisont, så det var usædvanligt for den ikke straks at vide, hvad der skulle gøres. For det første havde en edderkop sneget sig ind og sad oppe i toppen af vinduet i et helt nyspundet fluefanger spindelvæv, for det andet var der blevet sat en lille kurv med morgenbrød i vindueskarmen.

Fluen trippede rundt i vindueskarmen i vognmandens kontor og vidste ikke rigtigt, hvad den skulle gøre. Nu har fluer ikke nogen særlig lang planlægningshorisont, så det var usædvanligt for den ikke straks at vide, hvad der skulle gøres.

For det første havde en edderkop sneget sig ind og sad oppe i toppen af vinduet i et helt nyspundet fluefanger spindelvæv, for det andet var der blevet sat en lille kurv med morgenbrød i vindueskarmen.



Kun alt for godt vidste fluen, hvor farlige edderkopper kan være; mere end ét familiemedlem havde den mistet til de langbenede uhyrer. Men fire rundstykker inden for umiddelbar rækkevidde. Det kunne nok få modet op i de fleste, og hvem vidste, hvor længe de ville blive stående dér. Chefen skulle jo nok have et møde af en slags lige om lidt. Så fluen ignorerede den lurende fare og kastede sig over krummerne.

Det var vist klogt for 10 minutter senere fjernede vognmanden uden videre kurven og satte den foran en gæst, som nu tog plads ved mødebordet.

Åh, det ville blive langvarigt, konstaterede fluen. Det var jo konsulenten, der var på besøg, og han var i hvert fald ikke en mand af få ord. Men vognmanden kunne åbenbart ikke blive træt af at lytte til ham, selv om tålmodighed normalt ikke var en af hans stærke sider.

- Du bliver nødt til at henholde dig mere eller mindre slavisk til kvalitetshåndbogen, nu hvor den er endeligt godkendt, man har jo selv bestemt, hvilke ting der skal lægges mest vægt på, forklarede konsulenten.

Det havde han ellers allerede sagt én gang, kunne fluen huske, men det generede åbenbart ikke chefen, som noterede på sin blok.

Men fluen var blevet klar over at dette med kvalitet var en hjertesag for vognmanden. Han havde talt om det i årevis: Husk nu, at det er vores kvalitet, der gør, at vi kan hente ordrer til en fornuftig pris. Men det hjælper jo ikke, hvis ikke folk ved, at vi ligger over gennemsnittet, havde han forklaret mange gange.

Og nu havde firmaet så fået papir på kvaliteten. Et fint certifikat i en flot ramme, som hang på væggen.

Alle i firmaet havde bakket op om ideen. Alle havde lyst til at gøre tingene godt. Så derfor burde vognmanden jo være tilfreds. Alligevel blev han ved med at tilkalde konsulenten.

- Det er jo noget dyrere med alle de tiltag, der skal laves - alene på IT-siden har jeg brugt det dobbelte af, hvad jeg havde regnet med. Og så den tid alting pludselig tager...vi skal jo hele tiden kontrollere os selv, og hvis man lige får en god ide, så skal den først stemmes af med kvalitetshåndbogen. Det er ærlig talt lidt trægt at have med at gøre, klagede vognmanden og konsulenten nikkede forstående.

- Du har selv lagt det kvalitetsniveau, du ville have. Dit certifikat siger jo ikke, at kvaliteten skal være enormt høj, men blot at du skal kunne dokumentere, at du lever op til det, du har sagt, forklarede konsulenten.

Vognmanden rejste sig og gik lidt rundt i lokalet. Ubevidst tog han sin kam frem og begyndte lidt distræt at rede sig.

- Der er én ting mere, som bekymrer mig, kom det langsomt fra vognmanden.

- Vi har overhovedet ikke fået ekstra ordrer på vores kvalitets-indsats. Og nu viser det sig, at det bare koster kassen at køre det program - både i tid og penge.

Fluen kunne se, at vognmanden var lidt splittet i sin tankegang. Dels troede han fuldt og fast på kvalitetsprojektet og dels hadede han at se noget, der lignede røde tal i nærheden af bundlinjen.

- Jeg bød på en af de rigtigt store opgaver, som jeg ved vi kan løfte - både godt og til en rimelig pris. Men jeg fik den ikke, selv om udbyderen netop slog på de høje kvalitetskrav, sagde vognmanden i et lidt ærgerligt tonefald.

Nu rejste konsulenten sig også, og fluen spekulerede på, om den skulle skynde sig hen til bordet med alle krummerne.

- Hør her, sagde konsulenten. - I alle de sager, hvor jeg har assisteret med certificering, er der aldrig nogen, der er gået tilbage til deres gamle måde at gøre tingene på.

- Hvor mange af dem er så gået ned, spurgte vognmanden udfordrende.

- Et par stykker, indrømmede konsulenten. - Men det var faktisk af andre grunde, man kan jo ikke gardere sig helt mod ændringer i markedet. I dit tilfælde drejer det sig om at holde fast og så selvfølgelig sørge for at markedsføre din stærke kompetence og hele firmaets engagement.

Vognmanden var begyndt at se lidt skeptisk ud, da bogholderen kom farende ind. - Vi er blevet prækvalificeret til Tera-kædens landsdækkende udbud. Se selv! Vi får lov at byde sammen med en lille udvalgt gruppe af transportører.

Fluen kunne se, at vognmanden hurtigt fik sit "det-har-jeg-da-vidst-hele-tiden-udtryk" i ansigtet. For nu var han på hjemmebane.

- Det er dejligt at få en ordre, men at vinde én på, at man er bedst, det er der virkelig noget ved, sagde han og gik hen og åbnede vinduet, så edderkop med spind og hele molevitten røg ud i blæsten.

Og fluen lagde mærke til, at hverken vognmanden eller konsulenten nu havde tid til at spise rundstykker. - Sådan, tænkte fluen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094