23948sdkhjf

Ny netbaseret efteruddannelse i Int. transport og logistik

Der er tale om en uddannelse, der er udviklet i samarbejde med erhvervslivet og kombinerer viden om den samlede forsyningskæde fra produktion til forbrug med metodiske og praktiske overvejelser om international transport og logistik, oplyser Netau.

Det står for Netbaseret Akademi Uddannelse og er et samarbejde mellem omkring 20 erhvervsskoler, som gør opmærksom på, at man er Danmarks eneste udbyder af akademiuddannelser på nettet.

I øjeblikket tager 600 studerende en fleksibel efteruddannelse hos Netau, som løbende udvider sit udbud af uddannelser. Det er ikke mindst udviklingen, hvor så mange danskere er online, der har gjort netbaseret læring til en reel mulighed for mange

Læringen er uafhængig af tid og sted, og den er indrettet efter de studerendes tid og behov, fremhæver Netau, der er Danmarks eneste udbyder af Akademiuddannelsen i International transport og logistik som fjernundervisning.

- Det er en fleksibel mulighed for mennesker, der ønsker at udbygge deres kompetencer og få papir på det, men ikke har muligheden på grund af familie, lang transport til uddannelsessteder, adresse i udlandet, skiftende arbejdstider eller stor rejseaktivitet på jobbet, siger sekretariatschef Poul Erik Sørensen fra Netau.

Studerende på uddannelsen kan vælge mellem fag som Transport, distribution og transportjura, Logistik, Global økonomi, It og kommunikation, Erhvervsret og Statistik.

Fleksibiltet

Netau viser med et eksempel, hvad det handler om:

Søren Villadsen arbejder hos SAS og tager akademiuddannelsen i International transport og logistik: - Jeg startede min karriere i luftfart for 30 år siden, og nu har jeg nu grebet muligheden for at få en formaliseret teoretisk viden, som jeg kan kombinere med mine mange års erfaring. Det er en fleksibel efteruddannelsesmulighed, som giver mig mulighed for at se mere helhedsorienteret på mit daglige arbejde, og samtidig får jeg en række konkrete værktøjer, som jeg kan bruge i mit arbejde. Jeg får et bredere perspektiv på mit arbejde og et bedre indblik i hele branchen ? ikke kun mit eget område luftfart, lyder hans vurdering.

Uddannelserne er fleksibelt opbygget, og man kan normalt gennemføre hele uddannelsen på deltid på tre år eller bruge fagmodulerne som enkeltstående efteruddannelseskurser. Man kan bygge videre på uddannelsen med en diplom- eller masteruddannelse i Danmark eller i udlandet.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08