23948sdkhjf

Ny ladstolper fra VBG

Den nye XF-generation betyder, at håndtagene nu kan åbnes hele 160° og dermed kun stikker 37 mm ud fra stolpen i åben stilling.

- Risikoen for at køre et udfældet håndtag i stykker er dermed så godt som helt elimineret. Håndtaget kan desuden udskiftes, og det er konstrueret, så det er den svageste del, for at fjerne risikoen for at stolpen beskadiges, hvis uheldet er ude, oplyser Freddy Elbæk, VBG Produkter.

Han tilføjer, at det meget lille fremspring på 37 mm også gælder for låsen i 3000-serien, og minimerer risikoen for at støde mod andre dele af opbygningen under ladet som f.eks. værktøjs-kasser, når fjælene klappes ned.

- Alt dette medfører lavere omkostninger i det lange løb, siger han, og peger på, at ændringerne i høj grad er resultatet af de ønsker, der er afdækket under VBGs tætte dialog med brugere og opbyggere rundt om i Europa.

For at opnå størst mulig sikkerhed har håndtaget en fjederbelastning, der betyder, at det søger tilbage til låst stilling, inden ligevægtsstillingen er nået, hvilket svarer til 90° af håndtagets bevægelse.

? Vi har fået megen ros for Armaton-stolpernes moderne og gennemtænkte udformning i extruderet og eloxeret aluminium, som gør det let at skabe opbygninger, der harmonerer med køretøjets design. Desuden gør valget af aluminium i princippet stolperne vedligeholdelsesfri, og de holder sig lige pæne år efter år, fortsætter Freddy Elbæk, som fremhæver, at designet er forfinet i forbindelse med generationsskiftet.

Armaton XF fås fra introduktionen som 3000 XF (400 hhv. 415 mm høje låse) og 4000 XF (300 hhv. 400 mm høje ladstolper), begge til biler op til 3,5 ton totalvægt. Til middeltunge køretøjer op til 7,5 ton fås også de 600 mm høje Armaton 5000-stolper.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11