Østudvidelse går forbi tysk transporterhverv
Kun store transportkoncerner tjener penge på stigende fragtmængder
Transportarbejdet på tyske veje er steg sidste år med 4,3 procent målt i ton-kilometer. Det var især transporter over lange afstande, der trak gennemsnittet opad. Her er stigningen på 5,5 procent. Selv om der var øgede fragtmængder til og fra de nye EU-lande i Østeuropa, fik tyske vognmænd og speditører får kun i ringe grad andel i væksten, fremgår det af den netop offentliggjorte årsrapport fra Bundesamtes für Gütherverkehr (BAG).
BAG konstaterer også, at trods en tilfredsstillende til god aktivitetsudvikling på transportmarkedet, så har det ikke givet bedre resultater på bundlinien i de tyske transportvirksomheder. Tvært imod er kløften mellem dem – især de mindre – der ligger omkring solvensgrænsen, og så de – typisk større – virksomheder med en sund økonomi voksende. Tyske transportvirksomheders andel af den grænseoverskridende trafik udgør kun knap en fjerdedel. Presset fra udenlandske konkurrenter – eksempelvis på østtrafikken – medvirker formentlig til den øgede tyske andel på den grænseoverskridende trafik til Danmark, hvor tysk indregistrerede lastvogne for nyligt overgik danske.
-----