23948sdkhjf

Finsk strejke giver dansk prisstigning

Strejker siden 18. maj i papirindustrien i Finland giver fald i eksportvolumen fra Finland på ca. 60 pct. Det rammer nu de danske transportører, oplyser Danske Speditører

Strejker siden 18. maj i papirindustrien i Finland giver fald i eksportvolumen fra Finland på ca. 60 pct. Det rammer nu de danske transportører, oplyser Danske Speditører



Transportørerne har kun fulde vogne fra Danmark og til Finland, men må køre med tomme enheder tilbage. Derfor stiger prisen nu på transporterne til Finland.

- Når en fragtfører sælger en transport fra Danmark til Finland, forudsætter prisen, at vi også får gods med tilbage. Det er ikke tilfældet nu, og derfor bliver prisen højere for de danske eksportører, fordi de ikke får hjælp fra finske eksportører til at dække hele transportens omkostning, siger næstformand Jesper Petersen i Danske Speditører.

Danske Speditører varsler, at medlemmerne bliver nødt til at tage et ekstra gebyr ved vejfragt for at få de tomme biler retur til at blive læsset med nye danske eksportvarer. Ud fra de meldinger, speditørforeningen har fået, vil priserne dog ikke blive fordoblet, stigningen ventes at kunne holdes på mellem 20 – 30 pct.

- Vores medlemmer har ikke noget valg. Vore marginaler tillader ikke, hvis branchen skal dække de omkostninger, der nu er forbundet med kun at få gods med én vej til Finland, siger Jesper Petersen, der understreger, at gebyret vil bortfalde, når varestrømmen bliver normal igen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095