Transportopgaverne outsourcet online
Shell er en af de helt store transportkøbere herhjemme. Selskabet har for flere år siden outsourcet al sin transport og foretrækker professionelle transportører. Men Shell stiller særdeles skrappe krav, som nøje følges op både af hensyn til sikkerheden og kvaliteten.
- Vi har ingen planer om selv at anskaffe tankvogne igen, og vi er godt tilfredse med samarbejdet med vores transportører. Vi laver det vi er gode til, nemlig at få olien op af jorden, raffinere, forarbejde og sælge produkterne til forbrugerne. Transporten overlader vi til de professionelle på det område, siger Contract Manager Claus Reenberg, Shells raffinaderi i Fredericia. Han understeger, at der stilles krav til transportørerne
- Og vi kontrollerer også, om kravene bliver overholdt, lyder det fra selskabet, som også stiller krav om, at lastvognene ikke må kunne køre mere end 80 km i timen.
- Vi kender alle de undskyldninger, der findes for, at det skulle være en dårlig idé. Men vi stiller dette krav, ligesom vi ikke tillader mere end en 12 timers arbejdsdag
(det er ikke 12 timers køretid ? men en arbejdsdag!) - og det er forhold, som vi efterfølgende kontrollerer, siger Claus Reenberg
Stiller skrappe krav til leverandørerne- og følger op på dem
Det store olieselskab har for flere år siden outsourcet al transport ? nu har man netop gennemført en ny udbudsrunde, hvor transportører kunne byde online
Med køb af transport i størrelsesordenen op mod 140 mio. kr. på årsbasis er Shell en af de virkelige store transportkøbere i Danmark. Tidligere havde virksomheden sin egen vognpark, men i juni 1999 sluttede det kapitel i firmaets historie.
Det var en Shell beslutning over hele verdenen, hvor Shell startede med at outsource al tanktransport, der var baggrunden for, at vognparken blev afhændet og transporterne overgik til vognmænd.
I begyndelsen havde SHELL aftale med 46 vognmænd. Denne aftale blev i juli 2001 snævret ind til, at man kun havde 10 direkte transportleverandører.
- Der er ikke ændret på det princip, siger Claus Reenberg, der er Contract Manager hos Shell.
- Vi har ingen planer om selv at anskaffe tankvogne igen, og vi er godt tilfredse med sam-arbejdet med vores transportører. Vi laver det vi er gode til, nemlig at få olien op af jorden, raffinere, forarbejde og sælge produkterne til forbrugerne. Transporten overlader vi til dem, der er professionelle på det område, siger han.
Online-Bidding ved udbud
SHELL har netop afsluttet en ny udbudsrunde for interesserede tanktransportører, som kunne byde på kørslen for en ny treårs periode. Nu er der kun den rent fysiske start på de nye kontrakter den 1. juli, der venter.
- Vi har med denne runde fået antallet af transportleverandører reduceret til syv. Man har denne gang for en del af transportopgaverne anvendt en ny metode, der kaldes Online-Bidding, der foregår som en omvendt auktion via Internettet, siger han og forklarer:
- Alle nuværende samt andre kvalificerede tanktransportører blev indbudt til at byde på kørslen i de forskellige regioner. Landet er i den henseende delt op i syv områder. Da alle interesserede så havde afgivet deres skriftlige tilbud, blev der afholdt afklaringsmøder samt arrangeret en Online-Bidding, hvor alle kunne se deres egen placering i forhold til de andre vognmænd.
Mens Online Bidding´en var i gang havde de enkelte vognmænd mulighed for at følge de-res placering samt mulighed for at afgive et eller flere nye bud. Det kunne bringe den på-gældende transportør højere op på listen med deraf følgende mulighed for at få opgaven. Blev der afgivet et bud indenfor de seneste minutter blev bud-perioden automatisk forlæn-get, så alle der deltog i Online Bidding´en , fik mulighed for at følge med og eventuelt byde igen.
- Selve fragtprisen var ikke tilgængelig. Det var udelukkende placeringen på listen, der var synlig. Det er klart, at det har været en stor proces. Derfor havde vi inden denne Online-Bidding løb af stablen haft alle med til træning, så de var klar over, hvad der skulle ske. Hele processen med Online-Bidding blev klaret på ca. 110 minutter for hele landet. For hver region var der ca. ti minutter til rådighed, plus den tid, der opstod, når nogen kom med nye bud, fortæller han.
- Ud af hele udbudsrunden kan man også se, at det er muligt for nye transportører at over-tage transportopgaver hos Shell. Et af Europas og måske verdens allerstørste tanktrans-portfirmaer, Hoyer, der her til lands er repræsenteret af Hoyer Danmark A/S, fik tildelt en fast transportaftale. Til gengæld vil samarbejdet med et par af de nuværende transportører ophøre med udgangen af juni måned. Nogle vognmænd vil dog sandsynligvis fortsætte med at køre for nogle af de vognmænd, som har opnået transportaftale med os, siger Claus Reenberg til Danmarks Transport-Tidende.
Kender undskyldningerne
- Vi stiller jo krav til vore transportører, og vi kontrollerer også, om kravene bliver over-holdt. Det er først og fremmest materiellet, der skal opfylde nogle ganske nøje specifikati-oner. Disse specifikationer er kendt af de to største producenter af olietankvogne i Dan-mark, og der er også udenlandske materielleverandører, der er med i denne proces.
- På materielsiden stiller vi også krav om, at lastvognene ikke må kunne køre mere end 80 km i timen. Vi kender alle de undskyldninger, der findes for, at det skulle være en dårlig idé. Men vi stiller dette krav, ligesom vi ikke tillader mere end en 12 timers arbejdsdag (det er ikke 12 timers køretid ? men en arbejdsdag!) - og det er forhold, som vi efterfølgende kontrollerer.
- Når vi holder vore kvartalsmøder med vore leverandører indenfor området, gennemgår vi diagram-arkene for perioden, hvor vi både ser på hastighederne og arbejdstiden. Vi ser ikke igennem fingrene med nogen afvigelser på disse områder. Over for chaufførerne ar-bejder vi også hårdt med at få dem til altid at benytte sikkerhedssele.
Vil undgå uheld
- Inden en chauffør begynder at køre for os, skal vedkommende gennemføre 14 dages oplæring med en erfaren chauffør. Herefter afholder Shell et introduktionskursus, og der afsluttes med et kursus i defensiv kørsel. Dette foretages af en kørelærer, som kører hvad der betegnes som en almindelig tur med chaufføren, hvor han observerer chaufførens håndtering af opgaverne og efterfølgende laver en evaluering.
- Når alt dette er gennemført, og chaufføren er blevet godkendt, bliver han sluppet løs og kan køre alene. Vi er meget opmærksomme på at undgå uheld, og på at chaufførerne ud-viser en god adfærd i trafikken. Derfor afholdes der hvert år kurser, som alle relaterer til sikkerhed på en eller anden vis. Ud over disse kurser får chaufførerne også mulighed for inden for det første halve år, at afprøve deres færdigheder i en simulator.
Fatigue- Som et helt nyt sikkerhedstiltag er SHELL i gang med at fokusere mere på det, der med et fint ord hedder fatigue, og som betyder at man vil kigge nærmere på, hvordan chaufføren har det, når vedkommende møder på arbejde. Er chaufføren udhvilet? Er chaufføren afstresset? Har chaufføren undladt at drikke alkohol inden for en given perio-de? Og flere forhold omkring hvordan chaufføren har det. Det er forhold, som ofte har ind-virkning på chaufførens måde at køre på og dermed også en vigtig faktor for trafiksikker-heden.
- Man skal huske på, siger Claus Reenberg, at vi ikke nøjes med at konstatere, at trans-porten er gået godt, og vi ikke har hørt om nogen uheld eller dårlig kundeservice. Vi vil være med i hele forløbet og kigger på forholdene inden det går galt, hvorved vi forebygger mange uheld.
Som transportkøbere er det for os ikke blot et spørgsmål om pris. Vi vil også være sikre på, at transporten bliver gennemført professionelt og trafiksikkert.
-----