23948sdkhjf

Fisketransportør og rederi i nyt samarbejde

Transport af fisk er ingen undtagelse. Her har globaliseringen og dens transportmæssige udfordringer gjort, at Trans Mar A/S, dansk fødevare-logistiker, der er førende på transport af fisk og fiskeprodukter, og det færøske rederi, Norlink i Gøtu har indgået en forpligtende aftale om samarbejde på transport af eksport- og importvarer mellem Færøerne og Europa. gennembrud

- Samarbejdsaftalen med Norlink er Trans Mars gennembrud på Færøerne, fortæller Trans Mars salgschef Ole Fritz Pedersen . ? Den blev forhandlet på plads i løbet af januar måned i år, og omkring 1. marts blev ?Norland?, en elevatorbåd købt af Nor Cargo, klasset og omregistreret til færøsk flag, søsat, og aktiviteterne kunne begynde. ?Norland? rummer 1700 ton, medtager containere og har forskellige lastekapaciteter under dæk. Marchhastigheden er målt til 13 knop, hvilket er rimeligt godt, og besætningen er på otte mand.

- Skibet afgår fra Søldarfjørdur tirsdag aften og er i Hirtshals fredag morgen. Det medtager de to første dages produktion af fersk fisk, som så kan være fremme på de nordeuropæiske markeder til lørdag morgen, mens hovedmængden frosne fiskeprodukter samt saltfisk er fremme på de europæiske markeder mandag morgen. Trans Mar A/S overtager mængderne fra skibet i Hirtshals fredag morgen og står for distribution og fortoldning af de mange forsendelser. Norlink er det eneste koncept, som kan levere frisk iset fisk fra Færøerne til de nordeuropæiske markeder til lørdag morgen.

Ny forretningsidé

- Aftalen betyder, at Trans Mar og Norlink fremover kan tilbyde kunderne dør-til-dør transport af fisk og fiskeprodukter fra Færøerne samt gods retur til øerne. Vi har altid haft som princip at indgå forpligtende transportaftaler med vore kunder. Det betyder, at vi samarbejder omkring løsning af opgaverne. Den nye samarbejdsaftale med Norlink giver os mulighed for at tilbyde kunderne endnu bedre totalservice, idet vi som den eneste fisketransportør kan tilbyde fuld transportmæssig dækning til alle relevante fiskedestinationer i Europa.

- Hvor store mængder, der er tale om, er endnu svært at udtale sig om, fortsætter Ole Fritz Pedersen . ? Men vi regner med at få tilført betydelige mængder gods til de aktiviteter, vi allerede har i dag. Og aftalen er to-vejs, hvilket vil sige, at den omfatter ikke alene eksportgods fra Færøerne, men også varer til den nordatlantiske øgruppe, og selvom vi fortrinsvis har udført transporter fra øerne til udlandet, så er der allerede nu ved at vise sig transportopgaver den anden vej, altså fra Sydeuropa til Færøerne, og dem er vi naturligvis meget interesseret i også at få fat i.

Krav om nye initiativer

Trans Mar og Peter Hansen Transport, der var en del af HP Therkelsen koncernen, fusionerede i 2004 for at imødegå de problemer, som nedgangen i den transporterede fiskemængde skabte lige omkring det tidspunkt.

- Vi ønskede at komme til at stå lidt stærkere i markedet, og de internationale initiativer med blandt andre Norlink sikrer, at vi er knap så sårbare i fremtiden. Vort kernekompetenceområde er transport af fisk og fiskeprodukter - samt frugt og grønt - og det mener vi, vi er gode til. Men vi er konstant på jagt efter nye transportløsninger, ny veje, ? og vi er også tvunget til det, fordi kundernes leveringsmønster hele tiden ændrer sig. Fra at have mange kunder før i tiden, så har vi nu færre men betydeligt større kunder. Den strukturudvikling, der har vist sig i fiskeindustrien, gør også, at kravene til transporterne øges temmelig meget. Så det gælder om at have et godt samarbejde med sine kunder. I dag er transportøren ikke kun transportør men først og fremmest samarbejdspartner.

Hvor ender vi

Spørgsmålet er, hvor langt globaliseringen kan tvinge transportørerne til at gå. Transport af eksempelvis vindmøller og vindmølledele foregår i dag i så store enheder, at man skulle tro, den yderste grænse allerede var nået, - godt og vel. Øgede krav til transportvirksomheder om at finde nye transportløsninger rammer også mere, volumenmæssigt ydmyge produkter som for eksempel frossen og fersk fisk fra Færøerne.

? Jeg tror lastbilen holder stand, så længe det drejer sig om fersk fisk, fortsætter Ole Fritz Pedersen

? I den forbindelse er distributionskravene så høje og tingene så forskellige, at man kun kan bruge bil. Distributionsmønsteret kræver simpelthen landevejstransport. Mens varer, der kan tåle lidt længere transporttid, som for eksempel frossen fisk og andre produkter, dér kommer prisen ind med stor vægt, når kunden skal beslutte sig. - Om lastbiltrafikkerne kan udvides længere end til at omfatte Europa er svært at spå om, men det ligger efter min mening inden for det muliges grænse. Det er ? ifølge Ole Fritz Pedersen - ingen utopi.

Trans Mars samarbejdsaftale er indgået med Færøernes største transportvirksomhed, Pf. Heri Thomsen, Gøtu, ? der har 27 entreprenør-, køle- og lastbiler samt yderligere to skibe. Virksomheden servicerer med en medarbejderstab på omkring 50 ansatte hele det færøske samfund.

Niels Therkelsen, administrerende direktør i Trans Mar, der transporterer cirka 100.000 tons fisk om året, siger, at det er svært at sætte et tal på værdien af den nye aftale:

- Men vi forventer, at Trans Mars årlige omsætning på 160 millioner kroner vil kunne øges i betragteligt omfang, når aftalen når sin fulde udstrækning, og vi har transporter fra Færøerne såvel som til Færøerne.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078