23948sdkhjf

Ny aktør på markedet for kølemaskiner

Normalt går det mod færre udbydere inden for transportmaterielbranchen. Det være sig lastvognsproducenter, opbyggere og vognproducenter m.v. På området for kølemaskiner har der næsten altid kun været to store udbydere, som stort set har været alene på mar-kedet og globalt. Det ser der dog ud til at være blevet ændret på inden for de sidste par måneder.

En finsk producent af kølemaskiner har nemlig etableret sig i Danmark sammen med Sø-ren Brandt, der har stor erfaring i netop disse produkter, og som i en del år har arbejdet med køleteknologien.

Søren Brandt er udnævnt til nordisk regionschef for Lumikko OY og ejer samtidig Lumikko Danmark, der hører hjemme i Nyborg.

Søren Brandt siger til Danmarks Transport-Tidende:

- Vi tror på, at der er plads til en udbyder mere på markedet for køleanlæg til vejtransport.


Ukompliceret

"Så bliver det ikke lettere?, lyder det slogan, som Lumikko OY markedsfører sine kølema-skiner under. Filosofien er nemlig, at der ikke er grund til at gøre det indviklet.

I stedet skal det være ukompliceret og prisrimeligt at vedligeholde og servicere en Lumik-ko kølemaskine. Det er sjældent selve kølemaskinen, der er problemet - men oftere kravet om, at producenten har et meget udbygget servicenet.

- Med de meget højteknologiske løsninger, man ofte ser, stiller det ikke sjældent indgåen-de krav om et stort produktkendskab til den enkelte maskine, ligesom reservedelene ikke er særlig let tilgængelige. Det medfører, at reparationer og service bliver koncentreret til virkelige specialværksteder, hvilket næppe gør det billigere, siger han.

- Vores maskiner er sammensat af gængse standarddele, som betyder meget lettere ad-gang til reservedele og reparation. Man skal huske på, siger Søren Brandt til Danmarks Transport-Tidende, at fysikken ikke har ændret sig. Princippet er stadig det samme, som da den første kølemaskine i slutningen af 30erne så dagens lys. Samtidig har man fra Lu-mikkos side den målsætning, at det ikke må være for vanskeligt at betjene kølemaskinen. Det skal være sådan, at enhver normal chauffør kan finde ud af at starte maskinen. Det skal være enkelt, siger han.

- Men selv om maskinerne er enkle at reparere på, har Lumikko efterhånden opbygget en Europæisk servicenet. I Finland, er man dækket helt ind, i Sverige og Norge er der efter-hånden også et større net.

- I Danmark er vi godt på vej til at få dækket landet ind, så målsætningen om, at der altid vil være højest en times kørsel til det nærmeste servicested kan overholdes. I det sydlige Europa har Lumikko indgået en aftale med KONVEKTA, der i forvejen er meget fortrolige med køleaggregater. Koncernen er mest kendt for køle- og ventilationsanlæg til busser, men også for mindre køleanlæg, som koncernen tidligere selv har produceret. Fremover vil man markedsføre Lumikko Dieseldrevne anlæg.


Tilpasset førerhuse

Hertil kommer at Lumikkos kølemaskiner til forvogne er bygget sådan, at man undgår at skulle lave en udskæring i førerhusets øverste bagkant, så førerhuset kan tippes uden at komme i karambolage med kølemaskinen.

Til gengæld fylder kølemaskinen det hele ud i bredden, derfor er toplysene også monteret i forhjørnerne på kølemaskinen.

Den finske koncern tilbyder to forskellige køleanlæg til montering på forvogne, nemlig 45D og 80D.

For Model 45 D skal det nævnes at fordamperen ikke er placeret inde i ladet. Densidder i stedet inde i kølemaskinen og optager derfor ikke ladplads inde i kølekassen. Et forhold som rigtig mange køletransportører kigger meget på.

Til de store fire og femakslede påhængsvogne som man må køre med i Finland, Rusland og Sverige, samt til trailere har Lumikko en version, der kaldes 300DS, og som er den sto-re ultimative løsning fra den finske producent.

Fælles for alle Lumikkomaskiner er, at de alle kan opgraderes til dobbelt eller trippelcom-partment uden, at der skal ske ombygninger af maskinen. Søren Brandt fortæller, at det blot kræver et reguleringsmodul samt montering af ekstra fordampere.

- Det er vigtigt for vognmænd, som anskaffer sig nye kølemaskiner, at de ved, at det er muligt at ændre maskinerne ved ændrede transportbehov.

- I dag går trenden jo mod flere og flere dobbelt- og trippel-compartmentanlæg. Motorerne i Lumikkos kølemaskiner er fra japanske Kubota. De klimatiske forhold på det finske hjem-memarked gør at Lumikko har virkelige hårde krav at leve op til fra vognmændene på hjemmemarkedet. I visse dele af Finland er det jo vinter i den største del af året, og dér har man så ofte brug for varme i kasserne i stedet, oplyser han.

Lumikko markedsfører også temperaturovervågningsudstyr og data loggere. Lumikko Opti-temp enhederne er alle udstyret med indbygget printer og kan sammenkobles med GSM, GPS eller trådløs dataoverførselsudstyr, som gør, at vognmanden konstant har mulighed for at checke temperaturen på varen, uanset hvor køretøjet befinder sig.


10 pct. i Danmark

Lumikko Danmark har fra starten sat et mål, nemlig at erobre ca. 10 procent af det samlede marked for denne type køleanlæg det første år.

Der er allerede solgt elleve traileranlæg i Danmark siden den første april. At man kender mærket ude i Europa kan ses af, at den engelske dagligvarekoncern TESCO sidste år fik leveret 120 anlæg til transportafdelingen i Polen og i år påregner at skulle have leveret 80 anlæg til køretøjer i Tjekkiet.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063