Lange transporter efterfulgt af fin-distribution
Den stigende samhandel i Europa og korte kommunikationsforbindelser via f.eks. in-ternettet betyder, at flere varer eksporteres og importeres over landegrænserne.
Samtidig skubber udviklingen flere og flere produktionsvirksomheder væk fra det nordlige Europa og ud til områder af Europa, hvor løntrykket er knapt så højt.
Det gælder også fødevareindustrien, hvor flere og flere store koncerner fusionerer. Disse fusioner medfører, at nye aktører fra det sydlige Europa dukker op på dagligvaremarke-derne her i det nordiske område. Og det har den effekt, at mere almindelige produkter in-den for levnedsmiddelområdet handles over lange afstande.
Og for at det skal kunne lade sig gøre kræver det, at hele logistikkæden også kan matche opgaverne. Det forudsætter også en stadig udvikling af transporterne, som nu skal kunne klare transport over lange afstande samtidig med, at de i modtagerlandet skal kunne fin-distribuere godset.
Padborg som drejeskive
En af de transportvirksomheder, der har formået at samle denne opgave op, er trans-portfirmaet H.P.Therkelsen A/S i Padborg.
Direktør Mogens Therkelsen siger til Danmarks Transport-Tidende:
- Vi er i gang med at ruste os til at kunne håndtere mange flere og samtidig mindre tempe-raturregulerede forsendelser, som skal distribueres helt ud til butikkerne.
- For at kunne løse opgaverne, er vi i øjeblikket i gang med en udvidelse på ca. 1000 m2 af lagerfaciliteterne for temperaturfølsomt gods. Og vi er allerede i gang med transporter fra det sydlige Europa til detail-led i hele Skandinavien, hvor man betragter Padborg som en naturlig geografisk drejeskive for disse transporter, siger han og vurderer:
- Der vil til stadighed være beskæftigelse til virksomheden indenfor dette område med transport og distribution af levnedsmidler.
-----