23948sdkhjf

Kom med dokumentation

En del af specialtransportørerne er trætte af at høre om de mange uregelmæssigheder som Politiets Tungvognssektion finder ved kontrolaktioner

En del af specialtransportørerne er trætte af at høre om de mange uregelmæssigheder som Politiets Tungvognssektion finder ved kontrolaktioner



Vognmænd i DTL KRAN BLOK ERFAregi kan ikke se, at det står helt så galt til med vindmølletransporterne, som det har været fremme i pressen i det sidste stykke tid. Nogle af de vognmænd som bl.a. kører vindmøller siger til e-nyt, at man nu vil opfordre politiets tungvognssektion til at dokumentere overfor DTL, at det virkeligt står så galt til.

For eksempel fremgår det af politiets statistikker, at mange kører uden tilladelser.

Men fakta er vel, at der ved kontrol er fundet større eller mindre fejl i transporttilladelserne. Fejl som har fået politiet til at sige, at tilladelsen dermed er bortfaldet, og derfor har den pågældende særtransport kørt uden transporttilladelse.

Men efter vognmændenes opfattelse er der stor forskel på bare at køre uden at søge en tilladelse, og så på at begå en mindre (måske bagatelagtig) fejl ved ansøgningen.

Det samme forhold gør sig gældende for kørsel med overlæs og/eller for høje akseltryk.

Dele af pressen hævder med politiet som kilde, at hver fjerde særtransport kører med overlæs eller for høje akseltryk.

Er der tale om bagatelagtige vægtudsving på transporter, der i øvrigt vejer måske 100 tons eller mere?

Eller er der tale om uregelmæssigheder af en sådan grad, at det har betydning for slid på vejene og belastning af broer? Man skal huske på, at de store tunge emner, der køres med sagtens kan afvige en smule fra den beregnede vægt, og det kan føles urimeligt, at sådanne måske betydningsløse afvigelser skal medføre, at transporten tilbageholdes.

I stort set alle de tilfælde vognmændene har kendskab til, har transporterne kunnet køre videre efter at der er fremskaffet en ny transporttilladelse og/eller klassificeringsattest. Der har ikke været tale om at udføre fysiske ændringer (som f.eks. omlæsning til en større blokvogn med flere aksler etc. etc.)og det kan heraf udledes, at transporterne ikke har været af en sådan art, at de ikke kunne få lov til at køre på vejene.

- Selvfølgelig skal det færdselssikkerhedsmæssige være i orden. Men hvis ikke det var i orden ville transporten nok ikke kunne få lov til at køre videre efter at der blot er fremskaffet en ny transporttilladelse.

Lad os få udførlig dokumentation med eksakte vejninger, opmålinger og med eksakte tal på de overskridelser, der er konstateret. Så har vi mulighed for at få et klart billede af hvordan det står til, lyder det fra flere vognmænd.

E-nyt redaktionen har forelagt sagen for Politiet Tungvognssektion og forventer snarest at kunne bringe et svar.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065