Færdselsstyrelsen mere kontant
Vognmændene må nok forvente flere tilbagekaldelser af godskørselstilladelser i fremtiden
Færdselsstyrelsens direktør Carsten Falk Hansen lagde ikke fingrene imellem i sit indlæg på konferencen â€Fremtidens Kameler†hos Transportbranchens Uddannelsescenter, TU på DTC i Vejle i fredags.
I sin indledning sagde Carsten Falk bl.a. styrelsen som myndighed har et ret â€kønsløst†forhold til branchen, idet man administrerer det han kaldte "samfundets holdning" udtrykt gennem vejtransportlovgivningen og Vejtransportrådet.
- I det virkelige liv er det en kendsgerning, at der er for mange overtrædelser, når der afholdes kontroller. Jeg selv og mine medarbejdere har en akademisk tilgang til dette arbejde, og der er ingen objektiv "sandhed" - virkeligheden er dynamisk og udvikler sig over tid, - og det gør også samfundets (og Færdselsstyrelsens) syn på vejtransportbranchen, vurderede han og sagde videre:
- Men overtrædelser af lovgivningen kan være farlige for trafiksikkerheden, og tunge køretøjer er pr. definition farligere end andre trafikanter. Vore sanktionsmuligheder er reguleret gennem tilladelserne til godstransport mod betaling. Har en vognmand først fået en tilladelse til godstransport mod betaling, kan han jo miste den igen. Så sent som på et møde i april i Vejtransportrådet har man skærpet reaktionsstrategien – igen. Branchen skal dog have et cadeau, fordi man selv erkender, at der er et problem. Men der er sket skærpelser flere gange tidligere, uden at man har kunnet mærke den store effekt af det. Hvis det nye lovforslag på området bliver vedtaget, og trenden med overtrædelser fortsætter uændret, vil man dog komme til at se flere tilbagekaldelser af tilladelserne i fremtiden, slog direktør Carsten Falk Hansen fast.
Han gjorde dog også opmærksom på, at dette ikke er noget, man bare lige kan gøre. Retsgrundlaget skal være i orden, og lader en vognmand en afgørelse om en tilbagekaldelse af tilladelse gå i retten, har det opsættende virkning indtil retten har talt.
-----