23948sdkhjf

Nu bliver AdBlue mere tilgængelig

Verdensomspændende kemikaliekoncern er klar til at levere AdBlue til de nye EU-RO4 og 5 lastvogne

Verdensomspændende kemikaliekoncern er klar til at levere AdBlue til de nye EU-RO4 og 5 lastvogne



Det er ved at gå op for flere og flere, at de nye lastvogne med EURO4 og 5 certificerede motorer faktisk kræver et produkt ekstra i en selvstændig brændstoftank: AdBlue.

Produktet skal efterbehandle udstødningen i en proces, der finder sted efter turboladeren og i hele udstødningssystemet ved hjælp af SCR-teknologi.

Men foreløbig ventes det ikke, at AdBlue vil være tilgængeligt på ret mange tankstationer, og det vil nok give anledning til en del problemer i fremtiden

Til gengæld vil mange vognmænd kunne få leveret AdBlue hjemme i firmaet i en emballa-ge, som størrelsesmæssigt vil passe med deres forbrug.

Den verdensomspændende kemikaliekoncern UNIVAR er nu startet på at levere AdBlue, eller Dureal som det hedder i koncernens eget produktsprog.

Næsten alle lastbilejere, som skal anskaffe sig en ny lastvogn efter den første oktober 2006, vil stifte bekendtskab med AdBlue.

Som det ser ud lige nu, slipper ejere af MAN lastvogne med D20 motoren og ejere af Sca-nia R124 i EURO4 versionen dog for at skulle anvende AdBlue. Men de resterende last-vogne herunder f.eks. også de populære Scania lastvogne med V8 motor kommer til at benytte SCR-teknologi og skal dermed også have AdBlue.

Der er dog ingen tvivl om, at der udvikles på livet løs i Södertälje på en løsning, så man kan undgå at anvende SCR-løsningen.

Allerede på vejene

Hos Univar siger nordisk udviklingschef Rune Nehlin til Trans Inform, at man er i fuld gang med at markedsføre det nye produkt.

De første Mercedes med BlueTech er også så småt ved at begynde at køre på vejene. Desuden kører der allerede mange feltprøvelastvogne og busser i Danmark, som skal ha-ve påfyldt AdBlue.

Det er et mål for UNIVAR-koncernen, at overalt, hvor der kører lastvogne med SCR-teknologi skal der også være muligheder for at få fyldt AdBlue på.

Rune Nehlin siger, at man vil kunne tilbyde flere forskellige Dureal-løsninger.

Den mindste løsning er Dureal i dunke på fem liter (kaldes Dureal Dunk), der er beregnet til brug som reservedunk i lastvognen. Dernæst kan man tilbyde en Professionel Startpak-ke, som består af to stk. 210 liters tromler, der leveres på en palle, sammen med en elek-trisk pumpe med slange, måler og et passende mundstykke til udskænkningen. For at gø-re det hele så let som muligt er det produceret i plast.

Flere step

Har man flere køretøjer i flåden, som kræver Dureal, er næste step, det der hedder en Avanceret Baseenhed, der findes to størrelser. En enhed på 1250 liter eller på 2250 liter. Denne løsning er forsynet med overvågning, der garanteret påfyldning i korrekt tid, så man undgår at løbe tør for produktet. Der er både pumpe, slange, måler og en spildfri pistol. Udstyr der alt sammen er fast monteret , og som ikke skal fjernes ved påfyldning.

Hører transportvirksomheden til de store brugere af AdBlue, fordi man har en meget stor flåde af lastvogne, som alle skal benytte Dureal, har man en løsning, der hedder Dureal Professionel Påfyldningsstation. Det omfatter en fyldeenhed på 3000 til 5000 liter, der er konstrueret til at blive opstillet ved siden af de eksisterende brændstofstandere. Så kan chaufføren tanke både diesel og Dureal på samme tid.

Endelig tilbyder Univar også en egentlig installation som en jordtank. Denne løsning kalder Dureal Forhandler Installation, og den ligner en ganske almindelig dieseltankløsning, som vi kender dem.

Dureal er blot en enkelt forretningsdel i koncernen UNIVAR, der er verdens største kemi-kalie distributør.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078