23948sdkhjf

Højt udviklet transportmateriel til autotransport

I dag er autotransport er et særdeles specialiseret transportområde, der stiller meget store krav til et effektivt produktionsapparat

I dag er autotransport er et særdeles specialiseret transportområde, der stiller meget store krav til et effektivt produktionsapparat



Ofte kan det være svært at finde ud af hvordan forskellige køretøjer skal håndteres under lastning og losning, for at man kan få mest mulig gods på vognen. Det er jo som regel den transporterede mængde, der er afgørende for hvor høj en pris man får for transportopgaven. Så jo mere gods man kan medbringe desto højere fragt.

Og et område, hvor dette virkelig slår igennem, er for autotransportere.

De skal være høj-effektive, så de kan få flest mulige biler med på ladet inden for lovens rammer, når det gælder længde og højde.

En autotransporter er derfor også et dyrt køretøj i anskaffelse, fordi det nødvendigvis må være spækket med højteknologiske løsninger, så der kan skabes plads til flest mulige køretøjer.

Desuden er det et køretøj, som ikke kan bruges til ret meget andet, så det er de færreste der anskaffer sig en ny autotransporter, hvis ikke fast har det fornødne kundeunderlag med et tilpas transportbehov.

Dertil kommer nødvendigheden af at have en chauffør til vogntoget, som har indsigt i hvilke muligheder, der er til stede, når der skal lastes. Blandt andet derfor er transporten af biler centreret på ganske få virksomheder her i Danmark.

De vognmandsforretninger, der har rigtige autotransportvogntog, kan næsten tælles på en hånd. En af disse virksomheder, er Brdr. Larsen Transport i Vejle, der netop har fået leveret et komplet nyt autotransportervogntog fra Kässbohhrer i Østrig.

Unik og gennemført opbygning

Dette unikke vogntog er Månedens Køretøj denne gang. Og der er tale om et unikt køretøj kan vi godt forsikre om.

Der er utrolig mange funktioner, som går det muligt at medbringe op til ni store personbiler eller varevogne på samme tid.

Men det kræver også, at chaufføren præcis ved, hvordan bilerne skal lastes, så man ikke til sidst står med et vogntog, der overskrider længdebestemmelserne eller de hårde danske højdebestemmelser - eller at bilerne måske står så tæt på hinanden, så de bagerste vogne på forvognen kan skade nogle af de forreste på kærren eller omvendt, når der køres over en ujævnhed eller for eksempel ombord på en færge.

Det nye vogntog består først og fremmest af et Mercedes Actros 1841 chassis af nyeste version med lavt tag, beregnet til autotransporteropbygning.

Dertil kommer en opbygning på forvognen samt en tilhørende to-akslet kærre med en tilsvarende opbygning. Det øverste dæk kan på både forvogn og kærren sænkes og hæves i mange forskellige stillinger.

Trækstangen mellem forvognen og kærren skydes hydraulisk frem og tilbage, ligesom bagenden af forvognen kan skydes hydraulisk ud. Den hydrauliske trækstang er en rigtig god idé. Specielt efter at autotransportere nu også i Danmark i belæsset stand må køre med en totallængde på 20,75 meter.

Opbygningen på det øverste dæk, går på forvognen ud over førerhuset, så der lige kan stå en bil der. Til at hæve og sænke det øverste dæk, er det forreste tårn på forvognen udstyret med spindler, som kører op eller ned.

Det bagerste tårn på forvognen og de to tårne på kærren aktiveres med hydraulik, når der skal ændres på højden. I det øverste dæk er der hydraulisk udskud i længdevangerne, så køre-ristene hele tiden kan nå hinanden under læsning og aflæsning.

Når der køres med læs står den anden og den tredje bil på det øverste dæk ofte skråtstillet med bagenden ned og forenden op. På den måde reduceres afstanden, som derved betyder større lasteflade.

Forskellige steder i opbygningen kan man sænke hjulene ned, så køretøjet ikke optager så meget plads i højden. Også surring af bilerne er der tænkt på. Der er både formtilpassede surringsbånd, som lige kan lægges rundt om hjulene og specielle bøjler, der kan sættes rundt om hjulene, så vognen på ladet står meget sikker fastgjorte.

På kærren sker aktiveringen af vognens hydrauliske system fra en boks mellem bogieakslen. Fra boksen kan chaufføren starte eller stoppe vognens motor, så den ikke behøver at stå og køre, mens chaufføren kører biler op eller ned på ladet. Ofte er det nemlig i bebyggede områder, at der læsses eller losses.

Når det hydrauliske system kobles ind for lastning eller aflæsning, sænkes luftbælgene på kærren automatisk ned i laveste niveau, så kærrens bagende let kan nå ned til vejbanen. På forvognen sker hele betjeningen fra et panel i højre side bag sideskørtet foran drivakslen.

Desuden er der monteret et hydraulisk spil, så eventuelle genstridige biler, der ikke selv kan køre, kan blive trukket op på ladet. Man behøver ikke at kigge meget på opbygningen for at forstå, at man hos Kässbohrer i Østrig har en særdeles stor viden om, hvordan en autotransporter skal være bygget.

Også sikkerheden er der tænkt på. F.eks. er baglygterne indbygget i meget kraftige huse, som sikrer, at de ikke bare lige går til. Baglygterne på kærren kan ses bagfra selv om ramperne er nede på jorden ved af- og pålæsning.

Udvikles konstant

Chauffør Benny Sørensen, der kører med det nye autotransportvogntog, siger også til Trans Inform, at der er sket en vis udvikling set i forhold til det tilsvarende tidligere autotransportervogntog, som han har kørt med hos Brdr. Larsen.

På det nye vogntog er det kun det forreste tårn, der anvender spindler til hæve-sænkefunktionen. På Bennys tidligere vogntog var der også spindler på nogle af de andre tårne.

Benny Sørensen siger til Trans Inform, at han er meget glad for at køre med den nye Actros, der har rigeligt med motorkræfter til denne kørselstype, både ved kørsel i Danmark og i Tyskland.

Skulle han ønske sig mere, ville det være en gearkasse med automatiseret gearskifte, da han kører meget i bytrafik. Han er også godt tilfreds med at arbejde med den nye opbygning, der fungerer upåklageligt.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125