23948sdkhjf

Langt færre trafik-dræbte - men kampagnerne fortsætter

Tendensen til færre trafikdræbte fortsætter. Således blev der dræbt 15 pct. færre i 2004 - Transportbranchen fortsat aktiv med trafiksikkerhedskampagner

Tendensen til færre trafikdræbte fortsætter. Således blev der dræbt 15 pct. færre i 2004 - Transportbranchen fortsat aktiv med trafiksikkerhedskampagner



369 mennesker blev dræbt i trafikken i 2004. Det svarer til et fald på 15 pct. i forhold 2003, hvor 432 mistede livet.

Det er Vejdirektoratet, der har offentliggjort de endelige tal for trafikulykker i 2004. Tallene viser også et fald i antallet af tilskadekomne på 10 pct.

Trafikminister Flemming Hansen:

- Med et fald på antallet af dræbte i trafikken på 15 pct. er vi absolut på rette vej. Jeg håber selvfølgelig, at vi kan fortsætte denne udvikling, for hvert eneste tabt liv i trafikken er ét for meget.

- Jeg er overbevist om, at det er kombinationen af en stor trafiksikkerhedsindsats fra såvel myndigheder som organisationer og sammenslutninger, der nu giver resultat i form af et meget flot fald i antallet af dræbte i trafikken.

- Det er med tilfredshed, jeg kan konstatere, at motorvejene er den vejtype, der har det største fald i antallet af personskader - her er tale om et fald på hele 26 pct.. For mig at se beviser det blot, at motorvejstrafikanterne i 2004 har levet op til den tillid, regeringen viste dem sidste år, ved at forhøje hastighedsgrænsen på de sikreste motorveje, siger ministeren.

Indsats overfor børnene

Transportbranchen har lagt et stort og engageret arbejde i at få nedbragt antallet af ulykker med lastbiler. Ikke alene har branchen fokuseret på højresvingsulykker og et generelt større engagement i forhold til færdselssikkerhed i transportvirksomhederne. Og over for børnene - de svageste i trafikken - gøres der en ekstra indsats.

Det er den landsdækkende kampagne "Trafiksikkerhed i øjenhøjde", som nu rykker nu ind i skolegårdene for at komme endnu tættere på børn i 1. til 3. klasse. Målet er at lære børnene at færdes sikkert i trafikken - ikke mindst i omgangen med store lastvogne.

"Trafiksikkerhed i øjenhøjde" kommer rundt til skolerne i form af en Volvo lastvogn forsynet med en særlig showtrailer. Showtraileren kan slås ud, så der skabes et stort lokale specielt indrettet til undervisning i trafiksikkerhed. Børnene får også lov til at komme op i førerhuset på lastvognen for at lære om blinde vinkler.

Branchen tager ansvar

Det er tredje år i træk, at kampagnen "Trafiksikkerhed i øjenhøjde" sætter fokus på mindre børns sikkerhed i trafikken. Målet er at sænke antallet af ulykker, hvor lastvogne er involveret. 10 procent af de ca. 400 personer, der hvert år omkommer i trafikken, er børn.

DTL, Volvo Lastvogne, fagforeningen 3F og Falck står bag kampagnen.

Kampagnen består også af en række trafiksikkerhedsarrangementer for børn og deres forældre. Næste arrangementer er på Roskilde Dyrskue i perioden 3.-5. juni og på Egeskov Slot d. 6. august.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063