Meldgaard-gruppen runder halvskarpt hjørne
Det er 35 år siden Peter Meldgaard startede som selvstændig og dermed lagde grunden til det, der i dag er meldgaard Gruppen
En privatbil forvandlet til kontanter - og lidt opbakning fra Sparekassen - sikrede startkapitalen, da den unge landbrugsmedhjælper Peder Meldgaard 1. maj 1970 startede selvstændig vognmandsvirksomhed med en enkelt bil. Sommeren var ikke forbi, da bil nummer to blev tilføjet vognparken i det der i dag er meldgaard Gruppen, som beskæftiger 420 medarbejdere.
Allerede året efter etableredes en egentlig flytteafdeling og service udlejning.
I 1976 blev produktpaletten udvidet med dagrenovationen, da virksomheden vandt opgaven i hjemkommunen Aabenraa efter afholdt licitation.
Tommelfingerreglen om "Koncentration om kernekompetencer" har Peder Meldgaard aldrig taget alt for bogstaveligt.
I 1977 fik man eneforhandling i DK af Hollandsk hejselad og dermed var aktiviteterne ikke længere begrænset til klassiske vognmandssysler. Det førte til selskabet meldgaard HYDRAULIK A/S som startede i 1987.
Fra slutningen af 1970´erne tog udviklingen for alvor fart - produktion af silikat, eksportafdeling, vognmandsafdeling, kraner og meget mere. I 1980 blev der købt egen grusgrav (Moselund).
I 1992-blev der startet en selvstændig handelsafdeling op i Berlin, der førte til stiftelsen af det danske selskab meldgaard HANDEL A/S.
I 1995 blev meldgaard FODER & HOBBY A/S startet op - en detailforretning, der udviklede sig til meldgaard ENGROS A/S, der på grossistbasis sælger alt i foder og tilbehør til kæledyr.
Peder Meldgaard har altid set muligheder frem for begrænsninger, hvilket også har medført den mangfoldighed meldgaard Gruppen har i dag.
GenerationsskifteGenerationsskiftet i familievirksomheden blev startet1994, hvor Peder Meldgaard overdrog hovedparten af aktierne i Meldgaard Holding A/S til næste generation: Line, Lasse & Henrik Meldgaard
Det 2. led i generationsskiftet blev gennemført den 1. januar 2005 ved at meldgaard K/S, der ejes af virksomhedens stifter Peder Meldgaard, overdrager vognmandsaktiviteterne til et nystiftet aktieselskab - meldgaard TRANSPORT A/S.
Peder Meldgaard har dog ikke sluppet tøjlerne helt, men fortsætter i meldgaard Gruppen som bestyrelsesformand
meldgaard Gruppen er stadig i dag aktiv inden for en lang række forskellige områder inden for transport, handel og miljø.
Gruppens miljøcenter på Bladknæk i Aabenraa, der åbnede i 2000, er et moderne miljøcenter, hvor erhvervsdrivende kan komme af med deres usorterede affald. Satsningen på miljøområdet er timet gunstigt, og meldgaard MILJØ & GENBRUG A/S er 5 gange er blevet udnævnt til Gazelle virksomhed, og i 2004 blev de endda Entrepreneur of the Year og er i dag aktive i mere end 35 danske kommuner. En udløber fra miljøafdelingen er meldgaard RECYCLING A/S, som blev etableret i 2002, og som beskæftiger sig med at modtage og sortere affalds-slagge fra flere store danske kraftvarmeværker.
Hovedafdelingen ligger stadig på Askelund 10 i Aabenraa og meldgaard Gruppen beskæftiger i dag over 420 medarbejdere.
-----