23948sdkhjf

IVECO EuroCargo - en brændstoføkonomisk forvogn

Tilfredshed med Iveco'en hos AutoBude, som er vokset fra en budforretning til en bredt favnenede transportvirksomhede

Tilfredshed med Iveco'en hos AutoBude, som er vokset fra en budforretning til en bredt favnenede transportvirksomhede



I 2003 bragte vi forbrugstallet på en IVECO EuroCargo Tector med en EURO3 motor og 12 ton totalvægt, der tilhører vognmand John Hvam fra Holstebro.

Den nordvestjyske vognmands IVECO havde en lavt forbrug. Det lå dengang på 5,1428 km pr. liter brændstof. Nu har vi fået lov til at se de tilsvarende forbrugstal på en IVECO EuroCargo, af den nyeste version, som er opbygget med et langt presenningslad og læssebagsmæk.

Denne IVECO tilhører transportfirmaet AutoBude A/S i Vejle, der benytter vognen til blandede opgaver, hvor der mest køres med lette laster. Over en strækning på 12581 km har vognen ifølge regnskabstallene forbrugt 2463 liter dieselolie svarende til en forbrugsfaktor på 5,107998 km pr. liter brændstof (afrundet: 5,11 km pr. liter).

Chauffør Lars Spring har kørt med vognen siden slutningen af januar i år og han er godt tilfreds med IVECOen, der bærer typebetegnelsen 150E24 og er på 14,975 ton totalvægt.

Støt voksende

AutoBude blev stiftet i 1950 af Svend Ibsen. Han erhvervede sig hovedsageligt ved kørsel i Vejle og omegn. I 1991 blev forretningen solgt til Orla Pedersen. På det tidspunkt rådede firmaet over to biler.

I 1996 købte den nuværende ejer, Brian Pedersen forretningen, som han overtog sammen med to kassebiler og en mindre lastbil. På det tidspunkt havde AutoBude en garage i Ørstedsgade i Vejle, mens alt det administrative blev klaret fra privatadressen i Hedensted. Den daglige planlægning og disponering blev klaret fra en bil.

Siden er firmaet vokset støt. I dag har AutoBude fem personer ansat på kontoret, mens chaufførstaben er oppe på 30 mand samt afløsere og en mand på lageret.

Flere slags køretøjer

Transportvirksomheden, der råder over køretøjer lige fra små varevogne og op til komplette vogntog, udfører transportopgaver overalt i Danmark og kører fragt dag til dag fra eget terminallager i Vejle.

Ad hoc opgaver med transporter til og fra udlandet. Lokalt har virksomheden tilknyttede biler i Vejle, Horsens, Århus og København. De fleste opgaver omfatter bud og kurerkørsel og veksler lige fra transport af breve til meget tungt gods.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063