Medarbejderne udgør mere end halvdelen af Vindelsbæk Transport, lyder det fra Michael Hjuler, ny ejer af Vindelsbæk Transport A/Si Rødkærsbro

Et par snakke ved køkkenbordet og nogle kopper kaffe var hovedingredienser, da brødrene Niels og Preben Laursen ved nytårsskiftet solgte deres forretning, Vindelsbæk Transport A/S til 35-årige Michael Hjuler fra Øster Velling ved Randers.

Michael Hjuler havde fået et tip om, at forretningen var til salg, og da hans kone Jane var med på ideen, aftalte den unge vognmand at mødes med brødrene Laursen. Og kort tid efter voksede Michael Hjulers forretning fra de seks biler i Michael Hjuler Aps med kørsel af bl.a. støbegods, sten, grus og industriprodukter til en virksomhed, hvor han og de tre kontoransatte i Vindelsbæk disponerer Transport 42 biler.

Og hvorfor så overhovedet kaste sig ud i at stå i front for en virksomhed med omkring 50 på lønningslisten og med kunder der spænder fra Arla og kølevognskørsel til skibscontainere og tipsættervogne samt kran og blokvogne.

- Det er udfordringerne, lyder det helt enkelt fra Michael Hjuler.

Med tre måneders erfaring i virksomheden er den største udfordring stadig at lære medarbejderne bedre at kende, konstateres det med et smil.

- 50 mennesker er mange, når jeg gerne vil vide, hvad folk skal, hvad de kan og hvad de vil. Jeg tænker lidt nyt ind i firmaet, hvilket vil sige, at hvis der står en vogn hjemme, arbejder vi for at finde kørsel til den.

- Blandt andet derfor skal jeg vide, hvad folkene kan, lyder det fra vognmanden, der oplever Vindelsbæk Transport som en stor familie.

At firmaet minder om en storfamilie giver firmaets førstekvinde blandt kontorpersonalet, Lene Sørensen, ham ret i.

Lene fortæller, at der ikke er nogen nyansatte - den sidste ankomne har været ansat i over et år i firmaet, så chefen er dermed den nyeste i flokken.

Michael Hjuler kommer selv med samme tradition for at holde på sine medarbejdere. Et godt eksempel herpå er den tidligere fuldtidsansatte og nu folkepensionist Hans på 71 år, der stadig kører en tur i ny og næ - og hvis søn for øvrigt er ansat hos Michael Hjuler.

Han roser samtlige medarbejdere for at være gode ambassadører for firmaet.

- Vores chauffører er over det halve af firmaet. De er vores image udadtil, siger Hjuler, som jævnligt får tip til nye muligheder for kørsel fra chaufførerne. Forleden kom en chauffør f.eks. og fortalte, at han havde hørt om et vareparti, der skulle fragtes fra Esbjerg til Hobro.

Loyaliteten overfor firmaet belønnes omvendt med frie vilkår for chaufførerne, som kan få det næsten som de vil have det, som Lene Sørensen udtrykker det. Hvilket f.eks. giver chaufførerne mulighed for at holde stille en halv times tid for at få en tiltrængt middagslur.

Der er aldrig lukket på Vindelsbækvej 18 i Rødkærsbro, hvor kontor, garage og værksted for Vindelsbæk Transport har hjemme. At der er døgnåbent er ikke noget nyt i firmaet, der døgnet rundt har biler på vejene. Sådan har det altid været, mens Niels og Preben Laursen stod i spidsen for firmaet, og sådan er det meningen, at det skal blive ved med at være.

I dag skiftes Michael Hjuler, Lene Sørensen og nogle gange Niels Laursen til at passe telefonen udenfor normal arbejdstid.

Niels og Preben har begge bopæl ganske tæt på firmadomicilet, og det får Michael Hjuler formentligt også indenfor overskuelig tid.

I dag ordner han en del af papirarbejdet hjemme ved køkkenbordet i Øster Velling om aftenen, men det er for bøvlet med så lang afstand til Rødkærsbro. Så derfor kigger familien Hjuler, der foruden hustruen Jane også tæller parrets to sønner på 2 og 5 år, efter en passende bolig i nærheden af Vindelsbækvej.

Når Michael Hjuler er hjemme i Øster Velling, er brødrene Laursen stadig i fuld beredskab, hvis der er brug for det en sen aften. De har da heller ikke tænkt sig at holde op foreløbig, selvom de har alderen til det. Niels er 62 år og Preben 60 år.

- De kan ikke slippe det - det må de heller ikke, siger Michael, der har god gavn af den enorme viden de to brødre har om bl.a. kunder - og biler. I skrivende stund har firmaet et - for firmaet - nyt bilmærke på prøve i en måneds tid. Det bliver vist ved prøvetiden.

- Det ér jo ikke en Volvo, som Niels Laursen konstaterede efter en køretur. Og dermed sagt at Volvo fortsat er sikret forhandling i Rødkærsbro, hvilket er meget praktisk i værkstedet, hvor Volvo-reservedele ligger klar.

Siden nytår har der været et sandt rend af forsikringsmælelre, sælgere og revisorer i firmaet. Nogle mere indbudt end andre, for sådan en handel kræver styr på en del papirer.

Selv har Michael også skullet omstille sig til at arbejde på kontoret det meste af tiden, så han får indsigt i samtlige funktioner. Indtil nu har han selv stået for al kontorarbejdet i Michael Hjuler Aps, og det kommer ham nu til gode.

Eneste minus ved den nye måde at bruge arbejdsdagene på er, at de tre kontoransatte kvinder i Vindelsbæk Transport ikke vil have røg på kontoret, så Michaels daglige forbrug af Kings er halveret til 20 siden nytår.

Som 4. generation i en vognmandsfamilie lå, og ligger det stadig naturligt for Michael, at det er her, han skal have sin daglige udfordring. For gået på klingen er det udfordringerne, der driver værket. De sidste 11 år har han som selvstændig selv siddet bag rattet de fleste dage.

Køreturene er stadig aktuelle men det bliver i mindre omfang end før. Nu skal der være mere tid til at træde et skridt tilbage - til disponering af bilerne, efterkalkulation mv. Handelstalentet får også en mulighed for at blomstre. Det tog sin begyndelse, da Michael som 12-årig købte en stak tæpper af Låsby-Svendsen og cyklede rundt i Øster Velling og solgte dem til favorabel pris.

- Men det behøver du ikke skrive om.

Fru Hjuler er for øvrigt også beskæftiget indenfor handel, nemlig som ansat i en tømmerhandel i Hobro. Det er fortsat meningen, at hun ikke skal være involveret i firmaet.

- For hvad skal vi så snakke om, når vi kommer til aften?, siger vognmanden, der i stedet kan glæde sig over, at Lene Sørensen udfylder en vigtig rolle på kontoret. Hun blev oprindeligt ansat af brødrene Laursen i et barselsvikariat tilbage i 1989. Hun er der stadig - af samme årsag som den nye chef: Det er sjovt at være i branchen, alle kender alle - og der er aldrig to dage der ligner hinanden.

-----