I sin beretning på DTLs generalforsamling i Odense i begyndelsen af maj kom formanden Anker M. Jensen ind på "noget for noget" princippet, som også gælder mulighederne for politisk indflydelse for DTL.

- Når transport- og energiminister Flemming Hansen så sent som på transportmessen i Herning i begyndelsen af april meldte ud, at han gerne vil hjælpe og støtte transporterhvervet, alt hvad han kan, forventede han også noget til gengæld. Ministeren sagde lige ud, at hans støtte var afhængig af, at vi løfter vores del af det fælles ansvar for trafiksikkerheden, sagde Anker M. Jensen

- Ministeren vil ikke mere finde sig i de mange overtrædelser af hastighedsgrænserne, af køre- og hviletiderne og af reglerne for overlæs. Hvis kurven for ulovligheder ikke daler drastisk, kan vi - med ministerens ord - ikke forvente nogen form for særlig støtte fra ham, lød det fra DTL-formanden, som pegede på, at dette gjaldt for hele Folketinget,

- Vi bestemmer altså selv graden af den politiske indflydelse, som vi vil have. Indflydelsen hænger nøje sammen med resultaterne af de jævnlige tungvognskontroller, som desværre ikke viser, at vi helt har forstået alvoren bag politikernes og samfundets krav til os. De negative resultater, der nærmest har været til dumpekarakterer, har allerede resulteret i konkret politisk handling. De er den direkte årsag til den betydelige skærpelse af køre- og hviletidsreglerne, som i øjeblikket forhandles i Folketinget.

Sagt lige ud, er det vores egen skyld, at bødestørrelserne for ulovligheder bliver 6-doblet og i værste fald kan ende med, at føreren får frataget sit kørekort, eller at vognmanden får frataget sin tilladelse, fastslog Anker M. Jensen, som også pegede på de tragiske højresvingsulykker, hvor lastbilen altid får skylden, sagde han

- Ansvaret for højresvingsulykker kan ikke ensidigt lægges på chaufføren eller på den bløde trafikant - cyklisten. Som politidirektør Hanne Bech Hansen så rigtigt siger: "Når det gælder trafiksikkerhed, kan man ikke være tydelig nok i gadebilledet. Det er her, du kan gøre en forskel."

De mærkbare positive resultater af de mange tiltag mod disse ulykker har endnu ikke vist sig, men DTL er bestyrelsen overbevist om, at de kommer.

- Ellers havde vi aldrig anbefalet at indføre cyklistspejle og kameraløsninger i Danmark, sagde formanden, som også henviste til, at en bedre adfærd giver en bedre indtjening på bundlinien i form af færre skader, et bedre arbejdsmiljø og ikke mindst et bedre image.

Anker M. Jensen så en lige linje mellem politisk indflydelse og vognmændenes evne til at levere varen ude på vejene

- Vi kan tale nok så meget om transporterhvervets store samfundsmæssige betydning, men hvad hjælper det, hvis vi ikke er i stand til at levere noget for noget, sagde han, og pegede på, at navneændringen fra Trafikministerium til et Transport- og Energiministerium også vil betyde langt mere fokus på transporterhvervets samfundsmæssige aktivitet.

- Dermed bliver der politisk skabt en langt mere positiv tilgang til transport- og logistikerhvervet, sagde han og foreslog et forum, der kan komme med underbyggede input til det politiske system - en Transportens Tænketank, som vil kunne opkvalificere den trafikpolitiske debat

Blandt emnerne nævnte han:

Modulvogntog, brotakster, Femer Bælt, infrastruktur og vejafgifter. Alle store spørgsmål, der har afgørende indflydelse på det danske transporterhverv og dermed også på den danske velfærdsudvikling.

- Vi står over for en fordobling af godstrafikken frem til 2015, og det kan de europæiske veje ikke klare. Derfor er der behov for, at alle transportformer tages i anvendelse. Eksempelvis forudsætter et effektivt transportsystem, at der skabes gode rammer for godstransport på jernbanen, så der bliver tale om et supplement og ikke et alternativ til landevejstransporten. Det er ganske enkelt nødvendigt at have et kvalificeret udbud af jernbaneløsninger på godssiden, hvis vi skal opfylde samfundets krav til en stærkt forøget godstransport, sagde Anker M. Jensen

Han var også inde på EUs stadig større betydning for det danske transporterhverv, og nævnte her bl.a dyretransporterne og det særlige EU-direktiv om arbejdstid for chauffører. Selv om direktivet har været meget længe undervejs, har mange vognmænd først i 12. time - altså for sent - fundet ud af, hvad direktivet betyder for deres forretning.

- Som et af de første EU-lande vil Danmark implementere direktivet i lovgivningen, og det har nok så vrede vognmænd og chauffører ikke været i stand til at ændre. Regeringen fastholder, at en arbejdsuge i gennemsnit må være 48 timer over en seks måneders periode, og at en chauffør højst må have en arbejdstid på 60 timer om ugen. Motiveringen for direktivet er hensyn til den enkelte chaufførs helbred og hensyn til trafiksikkerheden.

En sådan motivering er meget svær at kæmpe imod. Derfor gælder det om at se mulighederne i direktivet og få det bedst mulige ud af det. Med de nye regler bliver det i endnu højere grad nødvendigt at sætte fokus på ruteplanlægning og samarbejde med andre transportvirksomheder for at opnå en effektiv og rationel afvikling af kørselsopgaverne, fastslog DTL-formanden.

I DTLs bestyrelse finder vi stadig, at medlemskabet af HTS var den eneste rigtige beslutning. Vi har fået flere strenge at spille på i forhold til hele det politiske spektrum, og det er så absolut en fordel, når den overordnede politiske dagsorden sættes.

Anker M. Jensen var tilfreds med, at det var gennem et kompromis var lykkedes at få to observatørposten i HTS Interesseorganisationen og benyttede i øvrigt lejligheden til at takke tidligere DTL-direktør Michael Svane for sin indsats i DTL og glædede sig over, at han i sin nye position i HTS-I fortsat med til at understøtte DTLs politiske arbejde.

-----