Bag navnet Leyland gemmer sig en hightech lastvognsfabrik, som hver sjette minut producerer en ny lastvogn

Når man som jeg er vokset op med masser af britiske lastvogne i 60erne og begyndelsen af 70erne, kan man ikke lade være med at forestille sig en eller anden støvet fabrik, måske med en lidt gammeldags teknologi, når man hører navnet Leyland.

Det er dog ingenlunde tilfældet. I 60erne var der nemlig en del Leyland lastvogne i Dan-mark, men de blev i 70erne blev de nærmest kørt ud på en sidevej af de svenske last-vognsmærker. Svenskerne kunne nemlg byde på både et meget højere komfortniveau og meget kraftigere motorer.

Leylands fabriksanlæg er absolut moderne og effektiv og har en meget motiveret medar-bejderstab. Strejker er ifølge ledelsen et ukendt fænomen hos Leyland, der ligger i Lanca-shire i Nordvestengland ikke langt fra Manchester.

Hvert sjette minut forlader en ny lastvogn samlebåndet. Men det er ikke længere Leyland lastvogne, der produceres. I stedet er det først og fremmest DAF LF, som udelukkende produceres på dette produktionssted. LF-serien bygges således ikke andre steder, og der-for er også de LF'ere, som kommer til det danske marked, "pære" engelske.

Det skal dog indskydes, at en LFer faktisk er en rigtig samlesætslastvogn. Førerhuset kommer fra Renaults førerhusfabrik i Frankrig. Motorerne kommer fra Cummins, mens akslerne leveres af Albion i Skotland, og gearkasserne leveres af ZF i Tyskland.

På fabriksanlægget i Lancashire bygges også alle CF-modellerne med rattet i den "forker-te" side samt alle CF'er i 65serien.

Desuden produceres der også et andet Paccarmærke, Foden, der tidligere var en ren bri-tisk lastvogn. Foden blev købt op af Paccar helt tilbage i 1980 og var på den måde Pac-cars første entre på det Europæiske marked. DAF blev først overtaget af Paccar i 1996.

I dag er de to lastvognsmærker meget integreret i Paccar-koncernen og deler mange kom-ponenter med andre mærker i den store koncern. På et punkt skiller Foden sig dog noget ud. Visse modeller leveres nemlig med gule motorer fra CAT-koncernen.

Under mit besøg på den britiske lastvognsfabrik, så jeg en Foden, der også havde et Kenworth skilt på siden. Kenworth og Peterbilt er også to i øvrigt meget kendte mærker fra Paccarfamilien. Faktisk er Kenworth og Peterbilt de to mest prestigefyldte lastvognsmær-ker i den nordamerikanske lastvognsindustri.

I 1998 blev Leyland overtaget af Paccar. Forinden havde der fra 1986 været et samarbej-de mellem DAF og Leyland, hvor Leyland faktisk leverede DAF lastvogne til det engelske marked med et Leyland emblem på fronten.

Der har dog også tidligere i historien været DAF-lastvogne, som har kørt med dieselmoto-rer fra Leyland.

Hos Leyland siger de, at Leyland er den største britiske lastvognsproducent. Men samtidig indrømmer de også, at de er den eneste rigtige lastvognsproducent, der er tilbage i det britiske ørige.

Kigger man 60 år tilbage i tiden, så var der ikke færre end 26 lastvognsmærker på det bri-tiske marked. I dag findes der ikke noget helt selvstændig mærke, der også har en større uafhængig produktion af lastvogne.

Leyland startede helt tilbage i 1896 som Lancashire Steam Motor Company med produkti-on af de revolutionerende e hesteløse køretøjer, der kunne transportere gods og menne-sker. Frem til 1980erne var det lastvogne og busser, det handlede om. I en stor periode efter anden verdenskrig var Leyland det største selvstændige mærke i den frie verden. Mærket var stærk på markeder som hele Storbritannien samt i Sydamerika og Afrika.

Ingen skal være i tvivl om, at man er kvalitetsbevidst på Leyland. Det første man møder ved indkørslen er et stort skilt, som fortæller at kvaliteten starter her. Og det er noget man mener helt alvorligt. På fabrikken har indført den filosofi, at alle skal tage ansvar for kvalite-ten i det man laver. Kvalitet starter nemlig ikke ved den efterfølgende kontrol. Nej kvalitet starter allerede når den første del bliver sat sammen med den næste del og så videre.

Alle medarbejdere skal hele tiden selv følge op på om de nu gør det hele så godt som mu-ligt. Som et af fabrikkens interne slogans siger, så bygges kvalitetslastvogne af kvalitets-mennesker.

De fire hjørnesten i det er, uddannelse, team building, engagement og kompetence.

Administrerende direktør hos Leyland Stuart Heys fortalte under mit besøg, at man satser på teamwork, og at han bl.a. bruger en del tid på at bevæge sig ude mellem medarbejder-ne på fabriksgulvet. Han holder skiftevis møde med grupper af medarbejdere for at få be-lyst deres arbejdssituation og finde ud af, om der er noget, som kan gøres bedre.

Ca. 1000 medarbejdere arbejder i et skift i den store fabrik, der er på størrelse med 11 fodboldbaner under tag.

Fabrikken er en af de mest moderne i Europa og lige med undtagelse af Scania, har ingen andre producenter inden for de sidste 25 år bygget en ny lastvognsfabrik. Årligt fremstilles der ca. 16.500 nye lastvognschassiser, heraf er ca. de 5000 DAF CF'er, mens man regner med at der fremstilles ca. 1000 Foden af serien Alpha, der har et førerhus, som er baseret på et DAF CF-førerhus.

For at højne effektiviteten og kvalitetsniveauet benytter Leyland sig af Six Sigma pro-grammet, der nærmest kan karakteriseres som en overbygning eller et supplement til ISO. - Skal man koge det ned, kan man sige, at der arbejdes ud fra at vi ikke har nogen inspek-tion eller vi har tusinde inspektører, nemlig alle medarbejdere! Og kvaliteten kan ikke in-spiceres ind i et produkt! Vi inspicerer ikke produktet men processen, og alle har nu to job: nemlig deres normale job og derefter skal de selv sørge for at kontrollere kvaliteten i det udførte job. En af sætningerne er også: Jo færre fejl, desto større chance er der for at fej-lene bliver fundet, fortæller Stuart Heys.

Set over tidsperiode fra 1998 til 2004 er antallet af arbejdstimer, der medgår til at fremstille en ny lastvogn på Leylandfabrikken faldet med ca. 30 pct. Det er et fald, der ikke mindst kan tilskrives en stigende effektivitet. I samme tidsrum er produktionen steget med ca. 50 pct. fra lige omkring 10.000 enheder i 1998 til ca. 15.000 enheder i 2004.

Skal man rigtig kigge på nøgletal, så er antallet af producerede lastvognschassiser pr. medarbejdere steget med 30 pct. fra 1998 til 2004. Et ikke uvæsentligt resultat, der viser at man går den rigtige vej rent konkurrencemæssigt.

Leyland Truck Ltd. er helt ordreproducerende, det vil sige, at der ikke produceres til lager. Tilsvarende har man ikke noget bufferlager for de dele man anvender i den daglige last-bilsproduktion. Alle dele ankommer præcis lige inden, de skal anvendes. Det gælder f.eks. også førerhusene, der kommer fra Frankrig.

Der udvikles konstant på lastbilerne for at forbedre og f.eks. gøre lastvognschassiserne lettere. Et af de nye våben som Paccar har taget i brug i Amerika, og som Leyland nu også har taget i brug i kampen om at producere de bedste lastvogne, er tredimensionelt simule-ringsprogrammer.

I stedet for at bygge meget kostbare modeller i mindre skala og derefter udsætte dem for påvirkninger, for at se hvad der sker, når vognen kører tom, og når den kører med læs og så videre, kan man nu lade en computer lave en simulering i 3D. Det er et meget kostbart program, der kræver meget kraftige computere og højt uddannede it folk. Til gengæld kan man vise, hvordan de enkelte dele i f.eks. en chassisramme bliver påvirket under kørslen uden, at man laver testen i virkeligheden. Og man kan vise det for en større skare udvikle-re på samme tid - og f.eks. rulle seancen lidt tilbage og igen og igen se, hvad der sker.

Fabrikkens malerværksted står også for tur.

Man vil nemlig som den første lastvognsfabrik i verden indføre robotter til at male chassi-ser.

-----