Fluen havde ikke været så bange, siden dengang den var blevet overrasket af en støvsuger i den ellers så trygge vindueskarm. Et uimodståeligt sug havde hevet i den, så vingerne blafrede, selv om de var slået sammen.

Rengøring plejede ellers at bruge klud, når de gjorde karmen ren i vognmandens kontor, men den dag var de altså mekaniserede og nu hørte fluen en tilsvarende høj lyd. En boremaskine!

Det var en håndværker, der begyndte at bore i vindueskarmens træværk - irriterende lyd og en ubehagelig situation, men fluen blev klar over, at den godt kunne forlade sig på sin hurtighed og derfor næppe var i umiddelbar livsfare.

Ved nærmere eftertanke stod det klart for fluen, at den havde hørt bore-lyden før fra nogle af de andre kontorer. Og så gik det op for den, at dette var de nye energibesparende tiltag, som var blevet sat i værk. Termo-ruder.

Det var efter, at vognmanden var gået i netværk med nogle kolleger, så fandt de på alt muligt, ja selv rygepolitik havde de vist diskuteret. Det var sørme blevet moderne tider, tænkte fluen.

Den vidste dog, at de ikke altid havde lige let ved at blive enige. Nogle af møderne var nemlig blevet holdt her på vognmandens kontor og fluen havde flere gange set, at vognmanden sad og kogte af indestængt irritation over noget, en af de andre blev ved at køre frem med. Og der var noget med, at de vist skulle have møde igen netop i dag. Fluen håbede at det var i "dens" firma, for der kom altid en bid brød på bordet, når de fem mødtes.

Og det var netop netværket, som vognmanden diskuterede med bogholderen, da de to kan ind på kontoret med en masse papirer i hånden. De var ikke glade.

De satte sig ved mødebordet og vognmanden kørte hurtigt sin kam gennem sit tynde hår nogle gange. Et sikkert tegn på, at han var nervøs.

- Det er rigtig farligt dette her, sagde vognmanden, og bogholderen måtte give sin chef ret. Deres egne tal var fine nok, men to af de andre i netværket kunne ikke komme op på det ønskede niveau.

- Ja, men der er ikke meget mere, vi kan gøre i øjeblikket, medmindre du vil gå med til fælles investeringer i nyt materiel, og det har du jo hele tiden sagt nej til.

Så vidt fluen kunne forstå, handlede det om en superstor kunde, som havde stillet krav om, at de pludselig skulle byde på nogle af de opgaver, som de havde haft i årevis og som gik fint - ja, faktisk endnu bedre, efter at de var begyndt at samarbejde med de fire andre vognmænd.

- Èn ting var, hvis det bare var os selv, som skulle ud at byde, men nu skal vi også slæbe den tynde ende med os. Måske er vi nødt til at bryde ud og gå solo i denne sag. Det er livsvigtigt, at vi genvinder den licitation - tænk på alt det materiel, vi har købt specielt til den opgave gennem de seneste par år.

Vognmanden havde haft svært ved at vænne sig til at skulle tage forretningsmæssige hensyn til samarbejdspartnerne. Han kunne lide at træffe hurtige og - syntes han selv - effektive beslutninger. Men han kunne også godt se fordelene, de havde faktisk vist sig at veje tungere.

Men fluen kunne se på hans lidt sataniske blik, at han var i Djengis Khan lune:

- Vi kunne også vælte systemet og snuppe hele kagen selv. Så kunne vi sikkert få noget af de andres materiel for en slik...

Bogholderen rystede på hovedet. - Hvad hvis de andre sidder og tænker nøjagtigt det samme? Så kunne vi slå benene væk under hinanden, mens en helt tredje løber med opgaven.

Vognmanden nikkede eftertænksomt. - Problemet er især Holm, han har i hele netværksforløbet hængt bagefter. Vi må enten sparke noget mere gang i ham eller droppe ham. Vi har ikke råd til at have nogen på slæb i så vigtig en sag. Vi kan miste hele ordren på grund af Holm.

- Vi ved jo ikke, hvad en storkunde som GigaMester præcis går efter, når de skal vælge leverandør, udover pris og kvalitet. Tager de geografiske hensyn og har de virkelig droppet alt, hvad der hedder gammeldags loyalitet, sagde bogholderen lige så meget henvendt til sig selv.

- Det er jo ikke viljen, som Holm mangler. Men han er for sløv, og der er heller ikke for meget gang i den ovre hos Eriksen. Men måske kunne du....

Bogholderen holdt afværgende hånden op foran sig. - Nej tak, jeg skal ikke over og slås med de to stivstikkere. Ikke medmindre du vil putte nogle ekstra penge i deres del af fællesskabet. Du sagde jo klart nej, dengang vi overvejede at opkøbe Eriksen.

Fluen kunne se, at vognmanden tænkte så det knagede. Han behøvede ikke alle papirerne, han kendte tallene udenad.

- Jeg har jo det tilbud på brugt materiel, som med en let ombygning kunne bruges i hvert fald hos Holm og måske også hos Eriksen. Det ville give os et stærkt udgangspunkt, så tror jeg ikke, vi kan tabe den licitation. Vi har jo kvaliteten og hvis vi supplerer hinanden, har vi også kapaciteten, så hvis vi gør det lidt smart, kan vi godt udvikle en konkurrencedygtig pris. Jeg ved, at de tre andre er med på den, hvis jeg går ind med den investering.

Vognmanden slog i bordet. - Godt. Vi gør det - og lad os så få kaffen og lidt wienerbrød. Fluen nikkede bifaldende. Det sidste var den bedste investering, mente den.

-----