Derfor skal transporterhvervet satse langt mere på uddannelse og kompetenceudvikling, lyder det fra foreningen Danske Speditører, hvis medlemsvirksomheder står stærkt og videnstungt, nu da eksport bliver til import samtidig med, at globaliseringen og Østeuropa udfordrer.

Et aspekt af globaliseringen er øget konkurrence med pres på fragtraterne. Hvis vi imidlertid sammenligner danske speditører med vore europæiske kolleger, så må vi sige, at vi står rimeligt godt i konkurrencen. Vi har nogle af de laveste fragtrater i EU og nogle af de absolut korteste leadtimes, og det kommer dansk erhvervsliv til gode, siger arbejdende bestyrelsesformand i Danske Speditører Sven Buhrkall.

Efter en kort periode præget af interne forandringer er foreningen Danske Speditører nu ved at finde sit ståsted i dansk erhvervsliv. Foreningen, der periodevis har ført en noget tilbagetrukket tilværelse i de 85 år, den har eksisteret, tager nu for alvor fat for - med et udtryk fra branchen ? med fuld fart fremad at sætte en professionel og visionær dagsorden for at sikre branchens vækst på det internationale transportmarked.

Sven Buhrkall, arbejdende bestyrelsesformand i DS siden april måned, hvor direktør Torben Holm, - uventet men udramatisk - forlod foreningsarbejdet, er ydmyg overfor opgaven: - Min og bestyrelsens opgave er at bidrage til, at foreningen Danske Speditører skaber vækst for medlemsvirksomhederne, - ikke mindst i lyset af de udfordringer, det globale transportmarked i øjeblikket frembyder. Vi skal i tæt samarbejde med medlemsvirksomhederne understøtte den udvikling, de allerede er godt i gang med.

- Danske speditører har mærket globaliseringen på forskellig vis, fortsætter Sven Buhrkall. - Mange af transportkøberne har i dag outsourcet hele eller dele af produktionen til Kina til de nye EU-lande eller til de nye randstater som for eksempel Ukraine, Usbekistan, Rumænien. Det betyder, at transportopgaverne netop nu er under forandring. Eksport bliver til import, og på flere områder sker der et skift i valg af transportmiddel, - en udvikling, der risikerer at ramme mindre speditionsvirksomheder, der ikke har bredden i produktpaletten, hvorimod større virksomheder påvirkes i mindre grad.

- Et andet aspekt af globaliseringen er øget konkurrence med pres på fragtraterne. Hvis vi imidlertid sammenligner danske speditører med vore europæiske kolleger, så må vi sige, at vi står rimeligt godt i konkurrencen. Vi har nogle af de laveste fragtrater i EU og nogle af de absolut korteste leadtimes, og det kommer dansk erhvervsliv til gode.

Når Sven Buhrkall taler om speditionsbranchen og hvilke temaer, der lige nu er presserende for Danske Speditører, gør han brug af letforståelige symboler: ? Jeg bruger gerne ordet transporterhvervets hardware om det meget synlige, som infrastruktur, lastbiler, fly, både, mens transporterhvervets software repræsenterer det knap så synlige, IT- og fortoldningssystemer, logistikoptimering, ansvars- og forsikringsforhold, et hav af dokumenter og de forskellige processer, som sikrer, at logistikkæder bliver bundet sammen.

- I den sammenligning er speditørerne transporterhvervets software. Som neutral transportarkitekt er det speditørens opgave at designe individuelle transport- og logistikløsninger. Disse løsninger er kendetegnet ved at være vindenstunge samt at toldforhold, security samt informationsteknologi er af afgørende betydning.

- Viden spiller en betydelig ? og voksende ? rolle i dansk erhvervsliv generelt. Det er omdrejningspunkt for fremtidig dansk vækst. Og det transporterhvervet skal satse på fremover er softwaredelen i kombination med den særlige viden og kompetence, som Danmark altid har haft på transportområdet. Det er den særlige professionalisme, som skaber arbejdspladser, både her og i udlandet.

- Gode eksempler er projektspedition, for eksempel transport af vindmøller, eller boreplatforme over hele verden. Når jeg ser transportløsninger, som vore medlemsvirksomheder udfører ude i verdenen, er jeg stolt over at repræsentere erhvervet, understreger Sven Buhrkall.

- En anden meget nærværende udfordring er begrebet ?security?, der blev en naturlig følge af den globale terrortrussel efter 9/11. Terrortruslen har om noget påvirket verdenshandelen og den transportmæssige afvikling. Havne og skibe er dækket ind med internationale regler, men igen er det specielt transporterhvervets software, der bliver berørt af ændringerne. Konsekvensen er en række skærpede procedurer i form af forud anmeldelse af gods, forbud mod videregivelse af fly-detaljer, nye toldprocedurer, fysiske stikprøver, risikoanalyser samt øgede krav og kontrol på dokumentsiden. Informationsmængden øges kraftigt, og uddannelse om terrorsikring står i dag højt på prioriteringslisten. Emnet stiller i det hele taget store krav til speditørerne, - og til kunderne, der nu må leve med, at transporterne bliver mere komplekse ? og dyrere ? og at risikoen for forsinkelser øges tilsvarende.

- Vi skal fortsætte med at skaffe mere viden, så vi fremover kan gøre os gældende internationalt. I den forbindelse ser speditørerne EU som et fælles transportmarked, hvor vi køber transportydelsen der, hvor den er billigst men samtidig besidder den nødvendige kvalitet. Derfor vil vi fremadrettet komme til at se østeuropæiske vognmandsvirksomheder udføre de mest simple dele af transportopgaverne, mens danske vognmænd og chauffører stadig vil have mulighed for at køre de mere komplekse transporter, - forudsat at de i fremtiden sørger for at være fleksible, veluddannede og sikre, at materiellet er forsynet med nødvendigt IT-udstyr.

- Uanset hvem der forestår den fysiske transport, så er det vort mål, at det fortsat er danske speditionsvirksomheder, der skal organisere selve logistikken. Alt flygods går via speditør, en stor og stigende del af de oversøiske containere og godt 80 procent af international landevejstransport organiseres af speditører, så vi er godt på vej, siger Sven Buhrkall. ? Skal vi fastholde og øge disse markedsandele, så er uddannelse og øget forskning vejen frem. Derfor har Danske Speditører et konstant og bredt uddannelsestilbud til medlemsvirksomhederne (vist i selvstændig boks).

- Udover kursusvirksomheden har vi etableret platforme for viden-formidling. Foreningen har i alt ni fagudvalg med netværk indenfor told, luftfragt, søfragt, e-logistik, uddannelse, UK, Norden, Østeuropa og kontinentet. Fagudvalgene, der har fungeret i cirka 10 år, sikrer, at ny viden ikke ?indkapsles? i organisationerne men i stedet kommer ud til medlemsvirksomhederne. Danske Speditørers uddannelsestiltag har været en succes: - Uddannelserne ligger på et højt niveau, hvilket sikrer branchen de kvikkeste hoveder i en kommende skærpet konkurrence om dygtig arbejdskraft, udtaler Buhrkall.

- Vor berettigelse er medlemmerne, fastslår Danske Speditørers arbejdende bestyrelsesformand. ? Vi har i dag omkring 200 medlemsvirksomheder, men jeg tror på, at medlemsantallet kan øges gennem en informationskampagne. Der er sket en betydelig konsolidering i branchen ? opkøb og fusioner ? så der er færre operatører på landsplan, men samtidig er det også mit indtryk, at der er dukket nye op. Vi har et samarbejde med HTS, som vi er medlem af, men også med ITD og DTL, Rederiforeningen og BARD-Cargo. Disse samarbejder betragter vi som en forudsætning for vor videre udvikling. Vi dyrker emner af fælles interesse for - om muligt - at skabe merværdi på hele logistikkæden.

- Internationalt er det først og fremmest EU, Clecat og Fiata, der sætter normerne for medlemmernes virke. Vi ser positivt på fremtiden. 2004 og starten af 2005 har været en god periode med dansk økonomi i en sund udvikling. Det rammer bredt på alle de produkter, som medlemmerne af Danske Speditører tilbyder, nemlig flyfragt, oversøisk, logistiktransporter, kombitransporter, informationsteknologi, lagerhotel og transportrådgivning.

Danske Speditører skal have en ny direktør. Sven Buhrkall har ikke noget bud på profilen på nuværende tidspunkt. ? Det er for tidligt at udtale sig om den nye direktørs profil og kompetencer. Vi har ikke noget hastværk med at finde en afløser. Jeg mener, at det er vigtigt, at jeg får en fornemmelse af hvad vi kan og hvilke muligheder vi har, før vi træffer en beslutning. I øvrigt er det ikke nær så spændende, hvad der sker i foreningen, som hvad der sker i medlemsvirksomhederne, slutter Sven Buhrkall.

-----