Anker M. Jensen understregede, at hele det politiske system forventer, at godstransporten selv tager fat om trafiksikkerheden og korrekt tungvognskørsel

- Vi bestemmer selv graden af den politiske indflydelse, som vi vil have. Indflydelsen hænger nøje sammen med resultaterne af de jævnlige tungvognskontroller, som desværre ikke viser, at vi helt har forstået alvoren bag politikernes og samfundets krav til os, sagde han og erkendte, at det er branchens egen skyld, at køre- og hviletidsreglerne nu bliver skærpet af Folketinget med bl.a. 6-dboling af bøder.

Også ulykkerne ? herunder bl.a. højresvingsulykkerne ? var han inde på sammen med de ansvarlige trafiksikkerheds-tiltag fra branchens side.

- De mærkbare positive resultater af de mange tiltag mod disse ulykker har endnu ikke vist sig, men DTL er bestyrelsen overbevist om, at de kommer. Ellers havde vi aldrig anbefalet at indføre cyklistspejle og kameraløsninger i Danmark, sagde han og henviste i øvrigt til, at en bedre adfærd giver en bedre indtjening på bundlinien i form af færre skader, et bedre arbejdsmiljø og ikke mindst et bedre image.

Anker M. Jensen var inde på, at navneændringen fra Trafikministerium til et Transport- og Energiministerium også vil betyde langt mere fokus på transporterhvervets samfundsmæssige aktivitet.

- Dermed bliver der politisk skabt en langt mere positiv tilgang til transport- og logistikerhvervet, sagde han, og benyttede lejligheden til at forslå et forum, der kan komme med underbyggede input til det politiske system - en Transportens Tænketank, som vil kunne opkvalificere den trafikpolitiske debat. Og en sådan tænketank ville aldrig løbe tør for emner: Modulvogntog, brotakster, Femer Bælt, infrastruktur, vejafgifter ? alt sammen spørgsmål, der har afgørende indflydelse på det danske transporterhverv og dermed også på den danske velfærdsudvikling.

- Vi står over for en fordobling af godstrafikken frem til 2015, og det kan de europæiske veje ikke klare. Derfor er der behov for, at alle transportformer tages i anvendelse. Eksempelvis forudsætter et effektivt transportsystem, at der skabes gode rammer for godstransport på jernbanen, så der bliver tale om et supplement og ikke et alternativ til landevejstransporten. Det er ganske enkelt nødvendigt at have et kvalificeret udbud af jernbaneløsninger på godssiden, hvis vi skal opfylde samfundets krav til en stærkt forøget godstransport, sagde Anker M. Jensen, som gentog, at EU får stadig større betydning for det danske transporterhverv ? ikke mindst i form at det særlige EU-direktiv om arbejdstid for chauffører.

- Selv om direktivet har været meget længe undervejs, har mange vognmænd først i 12. time ? altså for sent ? fundet ud af, hvad direktivet betyder for deres forretning, sagde og nævnte, at Danmark som et af de første EU-lande vil implementere direktivet i lovgivningen - Det har nok så vrede vognmænd og chauffører ikke været i stand til at ændre. Regeringen fastholder, at en arbejdsuge i gennemsnit må være 48 timer over en seks måneders periode, og at en chauffør højst må have en arbejdstid på 60 timer om ugen. Motiveringen for direktivet er hensyn til den enkelte chaufførs helbred og hensyn til trafiksikkerheden, og medgav, at det er svært at kæmpe imod en sådan motivering

- Derfor gælder det om at se mulighederne i direktivet og få det bedst mulige ud af det. Med de nye regler bliver det i endnu højere grad nødvendigt at sætte fokus på ruteplanlægning og samarbejde med andre transportvirksomheder for at opnå en effektiv og rationel afvikling af kørselsopgaverne, fastslog han.

Det var første gang den nye DTL-direktør, Erik Østergaard, henvendte sig til generalforsamlingen. Han slog stærkt på, at erhvervet må kunne tilpasse sig globaliseringen ? ikke mindst fordi de danske transportører har så meget at byde på

- Ingen skal være i tvivl om, at vognmændene også i de kommende år vil blive udsat for nye vilkår og nye krav. Derfor er det så vigtigt, at alle transportvirksomheder har fokus på disse udfordringer, sagde Erik Østergaard.

- Lastbiler og busser udsættes for krav om kørselsafgifter, miljøzoner og partikelfiltre, hvis vi fortsat vil servicere kunderne i de større byer. Som I alle ved, står København øverst på listen med disse krav, men flere andre danske byer står på spring. Forskellige restriktioner for lastbiltrafik er også ved at blive eller er indført i Sverige, England, Tyskland og Østrig.

Den tyske vejskat vil blive fulgt tæt af DTL i den såkaldte Maut-ekspertgruppe, og. DTL er samtidig gået sammen med en internationale transportorganisation IRU og flere søsterorganisationer i Europa i en retssag mod opkrævningsselskabet Toll Collect, der ændrede forretningsbetingelser, netop som Mauten trådte i kraft 1. januar 2005.

Men Erik Østergaard mente ikke, at der er grund til vride hænder, selv om virksomhederne mærker presset udefra.

- Transporterhvervet er klar til at tage den internationale udfordring op. Nogle har grebet globaliseringens muligheder ved at etablere sig uden for landets grænser. Andre har udviklet et speciale eller gået sammen i mere eller mindre forpligtende netværk. Alligevel bliver der hele tiden vendt op og ned på de forretningsmæssige muligheder. Derfor er udvikling og tilpasning hele tiden en helt nødvendig disciplin i enhver transportvirksomhed, sagde Erik Østergaard, og efterlyste en dansk erhvervspolitik, der er med til at animere de virksomheder, der er og skal være lokomotiv for velfærds-Danmark.

Ikke alene med rammebetingelser, men også med transportforskning, som er et meget udsultet område.

Ligesom formanden opfordrede han danske transportportører til at tage ansvar

- Vær med i globaliseringens førerfelt og indgå i et sammenhængende transportsystem. Kald det netværk. Kald det strukturudvikling. Ordet er underordnet. Fremtiden kræver endnu større omstillingsevne og fleksibilitet ? evnen til at agere på et marked, der hele tiden ændrer sig, sagde han For danske transportvirksomheder er det endnu en gang vigtigt at komme på forkant med udviklingen. Ellers bliver vi overhalet inden om af udviklingen, fastslog Erik Østergaard, som udtrykte tro på fremtiden for det danske transporterhverv.

- Vi er i stand til at indbygge mere viden i de ydelser og logistikløsninger, som vil tilbyder kunderne. Vi fungerer som aktiv medspiller og partner i mange produktionsvirksomheders hverdag, og de ved, at fremtiden kun sikres ved at tilføre transportydelserne et højere element af merværdi. Det danske transporterhverv har meget at byde på og bestemmer i vid udstrækning selv, om det skal køre på 1. klasse eller 2. klasse i globaliseringstoget, sagde han.

-----