Elbo Logistik-Partner bygger ny terminal i Taulov
Elbo Logistik-Partner A/S har siden etablering for mindre end fem år siden udelukkende oplevet konstant vækst og udvikling. Nu kulmineren denne udvikling med starten på et helt nyt terminalbyggeri.
Og det gik da også standsmæssigt til da virksomheden begyndte på sit byggeri af en ny multi-terminal, der kommer til at ligge midt i Taulov Transportcenter tæt på motorvej E20s nordlige ben.
Fredericias borgmester Uffe Steiner Jensen tog sammen med de to brødre Kim Thorstein-Nielsen og Claus Nielsen det første spadestik til det nye byggeri.
Grunden er på 30.000 m2 og den første etape af byggeriet omfatter tre multihaller med et samlet areal på 5000 m2, der skal stå færdig senest til september i år. Den første del forven-tes allerede at kunne tages i brug juli.
I løbet af et par år forventer firmaet at bygge yderligere, så det samlede antal m2 under tag vil komme op på 10 til 11.000 m2 i år 2007. Det er fortsat lagerhotelforretning, der satses på.
- Vi bygger nyt og flytter for indenfor overskuelig fremtid at samle aktiviteterne på én adresse.
I dag servicerer kunderne på fire forskellige adresse i Taulov, siger Kim Thorstein-Nielsen til Danmarks Transport-Tidende.
Elbo Logistik-Partner A/S håndterer mange forskellige typer gods, og har med årene opbyg-get en ekspertise indenfor plukning, ompakning, opsplitning, etikettering, forædling med me-get mere, det vil sige en del lønarbejdsopgaver.
Lastvogne og lønarbejde- Disse opgaver bliver i hverdagen kombineret med egentlige lagerforretninger, hvor der ekspederes større partier ind og ud fra lager. På den måde danner forretningen en helhed, siger han, og tilføjer:
- Når der ikke skal ekspederes lastvogne, går vi over til lønarbejdsopgaverne, der som regel udføres på stykpris (akkord) for kunderne. Som neutral leverandør kan vi tilbyde lige det pro-dukt, som markedet efterspørger. Elbo Logistik-Partner A/S er ikke en del af en større trans-portkoncern og kan derfor tilbyde et helt neutralt samarbejde.
- Flere og flere kunder har større og overordnede internationale transportaftaler, og vi laver så det vi er bedst til: nemlig lageropgaver.
- Vi formidler transport til hele Danmark og står for kontakt til diverse vognmænd, som vi sam-arbejder med på vegne af vores kunder. På den måde kan kunderne blot koncentrere sig om det, de er bedst til, produktion og salg af varer, siger Kim Thorstein-Nielsen.
-----