DFDS Transport Air & Sea i stærk udvikling
Den 19. april kom meddelelsen om oprettelsen af Global Tenders ? navnet på en ny funktion i DFDS Transport Air & Sea Divisionen. Initiativet skal sikre, at selskabet inviteres med i budrunden, når globale transportaftaler kommer i udbud - og at DFDS Transport rent faktisk vinder ordrerne..
I spidsen på den nye funktion har DFDS Transport sat Erik Andersen, der med 25 års erfaring i transportbranchen senest kommer fra en stilling som direktør for det amerikanske speditionsselskab, BAX Global ? først i Danmark og sidst i hele Skandinavien.
Èt sted- Stadigt flere internationale selskaber udbyder deres samlede transportbehov i tenders. Det er vigtigt, at vi imødegår denne udvikling, så vi kan afgive højt kvalificerede tilbud fra én funktion i virksomheden frem for hver gang at involvere forskellige afdelinger i flere lande. Det er mindre ressourcekrævende, og det sikrer den rette kvalitet og pris i tilbuddene, siger Vice President Peter Larsen, DFDS Transport Air & Sea Holding A/S.
På udkig i Europa..I et interview i nyhedstjenesten newstodate sagde Peter Larsen den 13. april, at DFDS Transport holdt godt øje med nye forretningsmuligheder i hele Europa.
- Vi har opnået en god position i det tyske marked inden for overfladetransport. Men vi har stadig meget at indhente, når det gælder sø- og luftfragt, hvor vi vil være klar til at stå på, hvis der opstår nye muligheder for hensigtsmæssige opkøb, sagde Peter Larsen.
Og det skulle snart vise sig at være mere end bare tom snak; allerede den 25. april kom meddelelsen om, at DFDS Transport overtager Häring Aircargo.
Häring Aircargo er beliggende i Hof og har afdelinger i Frankfurt, Düsseldorf, Stuttgart, München samt Köln. Firmaet beskæftiger sig primært med luftfragt og dækker det sydtyske marked, og havde i 2004 en omsætning på ca. 14 millioner EUR med 40 medarbejdere fordelt på de enkelte kontorer.
Fortsatte opkøb- Overtagelsen sikrer etablering af DFDS Transports Air & Sea division på det tyske marked, som tidligere kun har været dækket via agenter. Overtagelsen er i overensstemmelse med koncernens strategi og er en væsentlig styrkelse af koncernens transporter mellem Tyskland og Asien, sagde selskabet.
Men det stoppede ikke der:
Allerede den 25. april kom meldingen, at DFDS Transport køber J.H. Bachmann GmbH ? et foretagende med en årlig omsætning på 160 millioner euro, en EBITA på ca. 4 millioner euro og repræsentation i 11 lande. Tyskland tegner sig for en årlig omsætning på ca. 110 millioner euro. Firmaet er en betydelig aktør i samhandlen i APAC (Asia-Pacific regionen), og derudover har Bachmann Tyskland en lang tradition for samhandel med USA.
- DFDS Transports køb af Bachmann sker for at styrke de generelle globale luft- og søaktiviteter, og købet skal især sikre et stærkt eget netværk på meget vigtige handelsforbindelser mellem Tyskland - APAC regionen og Tyskland - Nordamerika. Købet er et vigtigt skridt i udviklingsstrategien i DFDS Transport koncernen, som omfatter vækst via akkvisitioner på strategiske områder samt organisk vækst i veletablerede markeder, sagde DFDS Transport.
I interviewet med newstodate omtalte Peter Larsen også interessen for at sikre sig virksomheder i blandt andet Spanien og Italien.
Så det vil sikkert også vise sig at være på vej?.
-----