Havneudvigelse i gang i starten af 2006
Skandinavisk Transport Center i Køge hører til en af Østdanmarks mest markante succeshistorier på transportområdet. Kombinationen af Køge Havn og transportcenteret lige uden for byen ? på dørtærsklen til hovedstadsområdet ? har vist sig særdeles levedygtig. Men succes betyder også, at pladsen er blevet trang på Køge Havn, der med stor vækst hos Stena Jern & Metal A/S, Brøste?s saltlager og overtagelsen af Bornholmstrafikken.
Derfor afhænger havnens fremtidige udviklingsmuligheder også i høj grad den store havneudvidelse, som Køge Havn og Køge Kommune ønsker nord for havnen.
- Vi arbejder på fuld kraft med udvidelsesprojektet. Der mangler stadig en række godkendelser, som skal på plads, før vi kan gå i gang med anlægsarbejderne. Men jeg er optimistisk og håber vi kan gå i gang med at spunse i begyndelsen af det nye år, siger havnedirektør Thomas Kampmann.
Han skønner, at det vil tage 7-8 år før projektet står færdigt.
JernbaneUdbygningen af faciliteterne ved transportcenteret fortsætter også. Skandinavisk Transport Center kommer på det europæiske jernbanekort inden årets udgang.
- Vi bygger en jernbaneterminal ved transportcenteret ? i første omgang en lille én for at se, om det holder vand, siger Christian Kampmann.
Godsbaneterminalen forventes at koste omkring 10 mio. kroner og dermed opnår Skandinavisk Transport Center en reel kombi-kapacitet.
-----