Udflytning eller ej
Finans Nord arrangerer tre mini-seminarer for eksportvognmænd med titlen â€Er det nødvendigt at flytte sin transportvirksomhed østpåâ€.
- Der er naturligvis både fordele og ulemper forbundet med en udflytning. Det vigtigste er, at alle forhold tages i betragtning og vurderes ud fra den individuelle virksomhed. Men derfor kan man alligevel godt drage nytte af andres erfaringer på området, lyder det fra Finans Nord, der har transporterhvervet som det største selvstændige kerneområde, og oplever en stigende interesse for at etablere sig østpå.
I maj og juni måned arrangerer Finans Nord tre gå-hjem-møder for transportfirmaer, som overvejer at rykke østpå. Eksperter indenfor regnskab, moms, forsikring og jura vil give bud på, hvad det er man skal være særligt opmærksom på, oplyser adm. direktør Gert Tougård. Gå-hjem-møderne finder sted den 24. og 31. maj samt den 7. juni i henholdsvis Roskilde, Kolding og Aalborg.
-----